klunte·røv
klunte·værk| klunte·røv | klunte·værk |
adj. _ med sideformen kluntret. _ kløñ·tjè Vends (F.); kloñ§tè, kloñ§tèrè $Vroue; kloñ·tèrè Thy.
1) = rigsm. (klodset, kejtet) [< klunt 4; spredt i Nord- og Midtjy, spor. i Sydjy] hon jij æ bette klontje hop = hun gav et lille kluntet hop. AEsp.VO. hañ ¡æ så kloñtèÛ ¡dæñ¶ ¡dr浶 = han er så kluntet den dreng. $Tved. æ ny skowel ær et te o arber mæj, den æ saa klondte = den nye skovl er ikke til at arbejde med, den er så kluntet. SVJy. han kam da så møj klon§tè fræ hans tå·lèn = han kom da så meget kluntet fra hans talen (fra sin tale). $Vroue.
2) = klumpet [< klunt 1] Om mælk af en ko, der var ved at være sen: de klÒw ¡grem¶ å blÒw ¡kloñ·tèrè. *$Torsted. klon·tèrè _ om sovs fx. *$Ræhr.
| klunte·røv | klunte·værk |
| Sidens top | |