Ìklunke

kluns

Se også Ìklunke (verb.)

Çklunke

verb. _ kloµk/kloµ§k (K 1.5, K 1.6)

[< Çklunk; spor. i Him, MVJy og SønJy´SV]

= klukke. *Hult Aaen klunker ved Midnatstide, / naar Maanen skjarer (= skinner) i Pytter smaa. Aakj.FF.19. de kloµ§kè i æ doµk da a tæm§t èn får öl = det klukkede i dunken, da jeg tømte den for øl. $Vroue. \ (hertil:) når man ødelægger Hvalpe og Killinger ved Drukning, kaldes det "at kluµk dæm". *Læsø (Røjkjær.Opt.).

Ìklunke	kluns
Sidens top