Ìklunk

Ìklunke

Se også Ìklunk (subst.)

Çklunk

subst. _ *klunk _ genus: neutr./fk. (K 7.1).

[vel < kluk (jf. ODS. II. klunk)]

= slurk, tår. Tag et Klunk endnu, Jes. Du faar sagtens ikke Gammel´Øl til daglig. *JSkytte.VV.97. Æ kan vist godt ta en bette Klunk til. * EBertels.H.417. \ (hertil, om lyd:) De gå (= gav) æn årdenlig klunk (= plomp), da han smed æ stue stin ud i æ mærgelgraw (da han smed den store sten ud i mergelgraven). *SVJy.

Ìklunk	Ìklunke
Sidens top