Çklummer
Çklump´| Çklummer | Çklump´ |
Se også Çklump´ (sms.led)
subst. _ klomp alm.; klom¶p $SSamsø, $Voldby. _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; neutr. Tønder, $Rømø, $Hostrup. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; klo÷mp, klom·p sideform Vends; klom·p $Voldby, $Anholt; klom§pèr Hards, SVJy, SØJy´V; klom§p VSønJy, sideform i SVJy´S; klom·p/Áklom·p (K 1.3) $Rømø, ØSønJy, Angel.
1) = rigsm. (om klump af jord, sne, ler, tørvemasse, blod etc.). Ved gravning med »klumpspaden toges et stik i dybden på 5 tørv. Klumpen blev først skåret i tørv på læggepladsen med en krumspade eller særlig skærekniv. Vends. En Pige, som ikke kan lave Grød uden Klumper, er ikke giftefærdig. Hards. an ka ¡mær§k ¡næ¿è de go i ¡klom§pè = man kan mærke, når det (dvs. smør) går i klumper. $Ål. æ blo¿j ger i klom·p (= blodet går i klumper), når man ikke rører i det ved Slagtningen. $Aventoft. \ (hertil:) klumpes verb. = kæmpe med snebolde [spor. i ØSønJy] ska vi klombès siger Drengene til hinanden, dvs. slås i Snebolde. $Rise.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = suppebolle af mel eller kød (spor. også bolle lavet af revet brød, jf. Ord&Sag.1999.5ff.) [Ommers´Ø, Djurs (± Samsø), øvrige Midtjy (± Hards´N), Sydjy og SønJy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
Suppebollerne bestod ikke udelukkende af Mel, men havde en god Del revet (paa Rivejern) Sigtebrød iblandet. Ommers. (til høstgilde fik man) maaske Oksekødsuppe naturligvis med "Klomper" (Boller) i, der var lavet af Rismel (hwi Klomper) eller af Sigtebrød (suet (= sorte) Klomper. Mols. I kødsuppe fik vi boller, men i bollemælk kaldtes de klumper; de var rørt sammen af råmælksfløde og mel sat af i en gryde vand med en spiseske og hældt kogende mælk på, når de var kogt. MØJy. klom§pèr (blev lavet af) blod æltet med rugmel og kogt. Disse ¨ lavede man, når man ikke havde pølseskind (til blodpølse) nok. Hards (HPHansen.Opt.). den sønderjyske (ret) klump og due (d.v.s. dyppelse jf. due)). Dette var boller af boghvedemel, der dyppedes i fedt med sirup i. OHøjrup.L.155. Denne ret (dvs. klump og due, se ovf.) har været overmåde populær hos børn og voksne og kendes overalt i landsdelen, også i det frisiske område. Retten går under flere navne, f. eks. klumpeduer, klump og due, klump og dump, dyp i sirup og tyske klumper. Adriansen&Bøgvald.KB.87. Klump å due: en middagsret. Hvide rismelsboller med flæsk i terninger og sirup til. ØSønJy. Væn de ska væ ¡rechtè, så ska dæ væ ¡tre Slaws ¡Klom·p i æ Sop: ¡Kjöklom·p å ¡Mjölklom·p å ¡Bröklom·p = hvis det skal være rigtigt, så skal der være tre slags boller i suppen: kødboller, melboller og brødboller. HostrupD.II.2.107. knuste Tvebakker brugtes til at "trimle Klumper" (trømmel Klomp) af: Bryllupsmorgenen tidligt mødte Køkkenkonerne og gav sig til med Hænderne at danne de runde Boller, der i Tusindvis skulde flyde i Suppen. De knuste Tvebakker æltedes i Boghvedegrød, og derefter trilledes Bollerne runde i Haanden. Ussing.Als.149. (talemåde:) de gik li· u¶Û i jen¶ sku¡rej¶ lisèm ma¡damèns klompè = det gik lige ud i een skurri ligesom madammens klumper (dvs. kødboller, de kogte nemlig ud i suppen). $Hundslund. \ (spec.:) tyske klumper = bygmelsboller [spor. i MØJy´S og Sydjy] ¡tysk ¡klom§pè de wa nåw· ¡stuè ¡a¿sènè _ di wa ¨ a ¡by©ªmi¿èl _ an ¡dø§pèt dæm i ¡så¿n ¡mièlªsåw¶s mæ èn støk ¡brø¿ ¡te = tyske klumper det var nogle store asener; de var af bygmel; man dyppede dem i sådan en melsovs med et stykke brød til. $Give. Tyske Klumper koges af Bygmel. Der bruges Flæsketerninger og smeltet Fedt som Duelse (Sovs). Det hele skal være rygende varmt. AKrogh.Fanøboerne.18. tyske klumper og flæsketerninger i sirupssovs blev kaldt klumper og tanninger (= terninger). SØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = klynge, klase; samling af nogen el. noget [spor. i Nordjy, Midtjy´Ø og SVJy] Oll vi dansk stoj lihg i en Klomp = alle vi danske stod lige i en klump. JyUgeblad.II.272. a hå fløt ¡dæn¶ klomp ¡puªlø¿© ¡hesªøw¶è = jeg har flyttet den klump purløg herover. $Hundslund.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = stort barn/menneske [spor. i Nørrejy] do ær da en hwæl· klomp = du er da en hwæl· (dvs. stor, dygtig) klump, kan siges til et lille barn. $Vroue. hañ ær en ¡stow¶r ¡klomp = en stor dreng. $Tved. hon æ èn væ·r ¡klomp _ om stor uformelig person. MØJy. _ (tryksvagt, med funktion som adj., jf. GodeOrd.465ff.:) i klomp dr浶 = en klodset dreng. Vends (F.).
Forrige betydning - Næste betydning
5) = den tykke ende af en »slagvol (på plejl). æ ¡slaw¶èl sku vær let ¡tykè få¡næjèn, æ ¡klomp var den tykkeste ende. *$Bjerre. *Mors.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = træklods. Træskomandens dag begyndte ¨ med tilhugningen af de råt udkløvede træstykker, "klomperne". *HimmerlKjær.1958.164. Plage og Heste, som gik løse, bandt man en "Klomp" ved det ene Ben. *ØSønJy.
7) = navn på leg. (legen) "Klump" ¨ var drenge og piger fælles om. En af "de store" skulle med foldede hænder løbe en anden op og sige "Klump", saa var de to, som med hinanden i haanden skulle løbe en tredie op, og legen var ikke forbi, før alle var hægtet paa. *MØJy. *Gosmer. Klump var en leg hvor to mand holdt hinanden i hånden og løb efter de andre; når man så med den frie hånd rørte ved en andens skulder og sagde klump, så skulle vedkommende ind imellem de to; til sidst var der en lang kæde, men det var kun de to yderste, der måtte sige klump. *SVJy. \ (hertil:) klumpes verb. = lege klump. *$Hundslund.
| Çklummer | Çklump´ |
| Sidens top | |