kluk·høne
kluk·mand| kluk·høne | kluk·mand |
verb. _ klu÷k/kluk/klu§k/Áklu(÷)k K 1.4 alm. (i Nordjy spor. også former med ´o´). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
1) = om lyd fra høne, når den er skruk el. kalder på sine kyllinger. ¡dæ¿ñ ¡he·n dær ¡gæ¿r mæ ¡kiw·leñèrèn, ¡hon ¡klukèr = den høne, der går med kyllingerne, hun klukker. $Tved. èn hø·èn klukè, ne¿è dæn vel le© å ¡ne¿è dæn ka¬è po kywlèµèrèn = en høne klukker, når den vil ligge (dvs. er skruk), og når den kalder på kyllingerne. $Hundslund. å kluk èm ¡sam¶èl = at klukke dem sammen (om Hønen, der samler Kyllingerne). $Vodder.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = om lyd i forbindelse med stille latter, grin [spor. i Nørrejy] han ku ¡gren·, te de ku ¡klu§k = han kunne grine, så det kunne klukke. Thy. hun so å klu§kèr hæn· i æ hjör·n _ hun sad og klukkede henne i hjørnet _ om halvdulgt latter, især fra en, der sider og gotter sig drilsk, hoverende. $Vroue.
3) om lyd fra væske, der er i bevægelse [spor. afhjemlet] de klukke i halsi å ham, nær haj drak = det klukkede i halsen på ham, når han drak. AEsp.VO. de klu§kèr i æ flask, da han skeµ§kè en dram¶ = det klukkede i flasken, da han skænkede en dram. $Vroue. nær æ pañ· snorèr, æ flask klu§kèr, så¶ èr èt tæj¶n te löw·må·Û (= når panden snurrer, flasken klukker, så er det tegn til »levemåde) dvs. så kan man vente at få noget at leve af. Vestjy (F.II.402).
| kluk·høne | kluk·mand |
| Sidens top | |