kludre·værkklugeret

kluge

subst. _ klu·© _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2) Thy; klu©èr Mors.

[af uvis opr.; Thy (±NØ, ±S), Mors; se kort; syn.: Çklage 4, klode x, klyne x, polt x]

Tæt afhjemlet

= (sej) jordklump. Bøste Kluger (jf. Çbøste 1) = at slaae Jordklimper (= jordklumper) i tu paa Agrene. Schade.42. I min hjemegn kunne en plovfure visse steder være så stiv (dvs. lerholdig), at harven ikke kunne findele den, så gik man med en kølle og slog kluger. Mors.

kludre·værkklugeret
Sidens top