klov·hammerklovnborg·kælling

klovn

subst. _ klåw¶n alm. i Nørrejy; også klow¶n Midtjy´M og ´Ø (jf. K 2.4); klå·n Løgumkloster; klaw¶n, klo·n Højer; klawn Sønderborg. _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; neutr. i én kilde fra SØJy. _ plur.: klåw·n Vends; klånè Løgumkloster.

[< rigsmål el. (i Sønderjy) tysk Clown; spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy]

= rigsm. (nar; fjols). (på »fastelavnssøndag, når skolebørnene "gik »soldat":) jen¶ åw di menst wa klåw¶nèn, hañ måt ræñ huè hañ vi¬, å håÛ låw te¶ å law konstè = en af de mindste (drenge) var klovnen, han måtte rende hvor han ville, og havde lov til at lave kunster. $Hundslund. Ved ringridning var der altid en klovn, klædt i poset tøj og med spidspuldet hat. Han lod sig falde af hesten, sad bagvendt, løftede halen og kiggede ind i røven (på hesten). AEsp.Læsø. dæn nar¶ifas ska a¬§ti ræn å spæl klow¶n = den »narrifas skal altid rende og spille klovn. $Vroue.

klov·hammerklovnborg·kælling
Sidens top