klo·tage

klotte

klotsig

adj. _ klåtsich

[< tysk klotzig; spor. i ØSønJy og på Als]

= forfærdelig. De va da hatte klotsich, som de gek mæ Ankestins Klåj = det var da virkelig skrækkeligt (jf. hart·ad, slutn.), som det gik med Anne´Kirstines (søn) Nikolaj. HAlsinger. (JyTid. 25/1 1953). \ (som adv., rent forstærkende) = gevaldig. De æ en klotsig Boll = det er en kolossal stor Tyr. GramH.

klo·tage	klotte
Sidens top