kloster·æble
Ìklot| kloster·æble | Ìklot |
verb. _ klåstèr/klåstè (K 6.2) alm.; klo·stèr Holmsland. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[vel < kloster (idet mange klosterbygninger i tiden efter reformationen er blevet benyttet som plejesteder, stiftelser etc.); kun de citerede ældre kilder fra Midt- og Sydjy]
= pleje. å klo·stèr = læge, pleje, pusle ved for at læge. Holmsland. Han (dvs. en klog mand) var henne at klostre ved en Kone ¨ med en daarlig Haand. HPHansen.KF.I.79 (og tilsvarende andre steder i værket). jf. op·klostre. \ (også) = kæle for, nusse ved. æ fo¿r klåstrèr får æ lam¶ = fåret kæler for lammet. *ElboH (SØJy, F.).
| kloster·æble | Ìklot |
| Sidens top | |