klokke·stol
klokke·strikke| klokke·stol | klokke·strikke |
subst.
1) = reb, hvormed kirkeklokken sættes i bevægelse [< Ìklokke 1.1; spor. afhjemlet; syn.: klokke·strikke] \ (hertil:) è ¡klå§kªstr浶 kaldtes den østlige del af kirken ¨ Her var klokkestrengen til at ringe med kirkeklokken. *$Fanø. \ (overført:) hænge i en klokkestreng = være forhastet, alt for optaget af tiden [< rigsmål; spor. afhjemlet]
2) = snor/kæde, som lodderne i et stueur er ophængt i [< klokke 2; syn.: klokke·snor] *MØJy.
| klokke·stol | klokke·strikke |
| Sidens top | |