klokke·penge
klokker·åre| klokke·penge | klokker·åre |
subst. _ (´er K 6.2:) klåkèr/klå§kèr (K 1.4); afvigende (med svind af klusil:) klå§è Sall (Ejsing.Sallingmålet.16). _ genus: fk. _ plur.: ´e (K 6.4).
1) = person, der har ringning med kirkeklokker som hverv [< Ìklokke 1.1; spor. afhjemlet; syn.: ringer x] i ¡gamèl daw va è di·n å ¡klåkè = i gamle dage var degnen også klokker. Als.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = fast mand i mandskab på sildefangningsbåd [< Ìklokke 2 (idet vedk. opr. medbragte bådens ur, jf. klokke·mand 3)] I hver af disse Afdelinger (af et »vod·lav) er følgende 5 faste Folk: Skipperen, Stavnmanden, Hywwimanden (jf. hyvvi·mand), Klokkeren og Stenmanden (der fjerner sten fra voddet) ¨ Klokkeren sidder paa tredie Tofte i Baaden, og han drager paa søndre Ende (af voddet). *Sall (JySaml.1Rk.VIII.166+168).
3) = dumrian, fjumrehoved [yngre; spor. afhjemlet]
| klokke·penge | klokker·åre |
| Sidens top | |