klokke·værk

klokke·ål

klokke·øg

subst.

[< Ìklokke 1.2; forældet]

= hest, forsynet med klokke. Der var ¨ i »Løsdriftens Tid ¨ et af »Bæsterne (= hestene), som havde Klokke paa, (var) Klokkeøg. Naar de (dvs. folk) kom ud om Morgenen og skulde have fat paa dem, hvortil de i Reglen medbragte en Tot Havre, lyttede de efter Klokken. *MØJy.

klokke·værk	klokke·ål
Sidens top