ÇklodÇklodde

Se også Çklodde (verb.)

Ìklodde

subst. _ med sideformen klod (eneherskende i betydning 2). _ klåj· alm.; også (og dominerende) klÒj·, klöj· Vends; (i betydning 1:) klåj¶ HindH; klöj¶ HvetboH); (i betydning 2:) Áklå·jt, *klojt ØSønJy; (i betydning 3:) *kloj KærH (Vends; Lars.Ordb.119); *klåd VennebjergH (Vends; Krist.DS.V.524), Mors (Krist.BRL.259). _ genus.: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).

[vel opr. samme ord som Ìklode, men i udtalen øjensynligt påvirket af Çklod]

 Næste betydning

1) = jordklump, knold [Vends´SV, Han, Thy´S, Hards´NV, spor. i Him og Hards; se kort; syn.: Ìklode 1.1]

Tæt afhjemlet

Jorden er fuld af klåjjer. Han. Klåj ¨ vi brugte det mest om de Klumper, vi smed op, naar vi gravede Tørv, men nok ogsaa Jord, der blev kastet op. Hards. (spec.:) en kløj = stor, stærkt busket Græsrod med vedhængende Jord. Han. \ (hertil:) klodderet. kløjere = klumpet. *Han.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = sneklump (som har sat sig fast under fodtøj) [jf. svensk dialekt klodd (Rietz.323); spor. i ØSønJy´M; syn.: Ìklode 1.1, Ìklods 2] Ven vi gik te skol å de vå ve å tø ¨ fek vi tit stoe kloiter onne e træsk = når vi gik til skole, og det var tøvejr, fik vi tit store klumper af sne under træskoene. NRangstrupH.

 Forrige betydning

3) = kastesten el. ´klods, til brug i spil som slå til »kile, keglespil etc. [spor. i Nordjy; syn.: Ìklode 2.2] Der bliver lagt tre Sten, den ene bagved den anden. Når den legende rammer første Sten, gjælder det 10, anden Sten 20, tredje 30. Man slår, til man nåer 200 ¨ Har man det Held at få s´Stenen, man slår med, og som kaldes æ Klåd, til at ligge foran bageste Sten, har man »Bagskrald. Mors (Krist.BRL.259). Kloj = Klods Træ ¨ Naar der spilles Kegler, bruges enj Kloj til at slaa Keglerne med. Vends (Lars.Ordb.119).

ÇklodÇklodde
Sidens top