klit·spade
klit·tidsel| klit·spade | klit·tidsel |
subst.
[1570: klittetagh (Brüel.KVB.50); < tag x; spredt i Nord- og Vestjy; fortrinsvis i ældre kilder]
= (planterne) hjelme el. marehalm; jf. JLange.ODP.I.70+521; begge anvendt ved klitbeplantning. Ved Tingsvidne 1559 forbyder Morten Hvas Læsøboerne "at afrykke Lyng", at ødelægge eller fordærve Bakkerødder, Sener, Klittag ¨ Kragebærris ¨ eller hvadsomhelst, der gror paa Landet Sandflugt til Forhindring (dvs. for at hindre sandflugt). Grüner´Nielsen.LGD.19. De Sandbanker, der i min Barndom (op mod år 1800) føg som Snee, nu ligge fængslede med (dvs. forankrede ved) et tykt og tæt Dække af Klittag. AarbThisted.1921.248. Det knastørre Klittag var ligesom Lyngen et fortrinligt Materiale til at fyre med under Trefoden i den »aabne Skorsten eller til at hede (= opvarme) Bagerovnen med. AarbThisted.1946.321. en ¡lå·¡lij·m war a ¡kle§tªtå¿© = en ladelime (dvs. kost til brug i laden) var af klittag. $Ræhr. Vodlinerne (hvori et »pulsvod trækkes) var lavet af Klittag, som blev snoet og lagt sammen. Kokosreb kendtes ikke (omkring år 1800), og Hampereb kunde ikke anvendes, da Brugen deraf vilde være uudholdelig for Fiskernes Hænder. AarbHards.1921.100. \ (hertil:) klittags·vippe = blomsterstanden af hjelme el. marehalm; sået til forebyggelse af sandflugt, indtil man gik over til kun at sætte hele planter [spor. i ældre kilder fra Vest- og Midtjy] Der høstedes 11 Tdr. (= ca. 1500 l) Klittagsvipper, som udplantedes sammen med en del Ryktag (jf. rykke·tag). MØJy (AarbAarh.1943.66. _ klit·vippe = d.s. [spor. i ældre kilder fra Thy, Sall og Østjy´M] (1822) opstod Sandflugt ¨ i Sæby Sogn, hvor der (blev) strøet 12 Tdr. (= ca. 1700 l) Klitvipper imellem 6 Læs stokplantet Ryktag, der rykkedes i de gamle (dvs. tidligere beplantede) »Sande. AarbSkive.1948.86.
| klit·spade | klit·tidsel |
| Sidens top | |