klit·får
klit´klat| klit·får | klit´klat |
subst.
[1543: (Brüel.KVB.61); spor. i Vends og VHards]
= græs, der gror i klitområde. Syåw¶st nijjer lå¶ der no Støkker Græjs mæ Løngtuwwer imæ·l. Wi kaltj´æ Klætgræjs = nede mod sydøst lå der nogle stykker græs med lyngtuer imellem; vi kaldte det klitgræs. ÅrbHirtshals.1979.61. Fårene æder ¡klÉtgræjs, dvs. de græstotter, der vokser mellem marehalmen. HvetboH (Vends).
| klit·får | klit´klat |
| Sidens top | |