klit
klit·bo| klit | klit·bo |
subst.
[1638: (plur.) klettbacker Vends (Præsteindb.I.4); spredt i Vends (fortrinsvis ældre kilder) og i Thy, spor. i Hards´V og SVJy´V, desuden $Tved (men her muligvis kun som stednavn)]
= enkelt klit (i klitlandskabet). kle§tba§kèrèn le©èr mjÉst i¶ æn rå¿ñ æ§tè hwòrajèr = Klitbakkerne ligger mest i en række (jf. rand x) efter hverandre. Kvolsgaard.F.10. è ¡wå¿r ¡stå¿r po èn ¡kle§tªba§k = sømærket (jf. varde x) står på en klit. $Torsted. (til degneboligen hørte i 1744:) Intet Tørveskær, uden at (dvs. men) Degnen har Ret til at grave aarlig Tørv i Klitbakken. Rørsig.SD.I.186. Koen og Faarene drev om i Klitbakkerne og Tørvegravene. Skjoldb.RF.I.24. \ også kaldt: klit·banke [spor. i Thy og MØJy]
| klit | klit·bo |
| Sidens top | |