klisse
klisset| klisse | klisset |
adj. _ *klissen, *glissen.
[< klisse; jf. ØMO. klissen (sideform til klisset)]
(overført) = tung; sødlig, vammel [spor. i Østjy´M; litt.] de så omhyggeligt i hver sin retning, der var en klissende luft mellem dem (idet ingen af dem kunne få sagt noget). KEPed.FA.38. Med stramme Øjne indaandede (hun) den klisne og lede Lugt (fra liget) og hun vaskede den afdøde ¨ og trak ham i en ren Skjorte. AlbDam.MB.110. Den første stue (i aftægtslejligheden) var lang med et vindue i gavlen og lugtede glissent. AlbDam.MM.18.
| klisse | klisset |
| Sidens top | |