Ìklippe
klippe·gilde| Ìklippe | klippe·gilde |
Se også Ìklippe (subst.)
verb. _ (K 1.4:) klep/kle÷p/kle§p/Ákle(÷)p alm. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; (ptc.) også klepèn $Anholt, $Tved.
1) = rigsm. (klippe med saks af forskellig type, afhængig af det , der skal klippes i). do træµèr te¶ å blyw kle§pè = du trænger til at blive klippet (dvs. dit hår er for langt). $Vroue. hun ka¿ sjæl¶ klep (= hun kan selv klippe), dvs. klippe Tøj til. $Vorning. i gamèl daw· kle§pèr vi æm tåw¶ gåµ· _ bo·dè ¡fårªo¿r å ¡a§tèrªo¿r _ no klepèr di æm gja·n e§t mièr eñ jæn¶ g嵶 mæn så æ dæ jo åsè æn gu¶è fæt = i gamle dage klippede vi dem (dvs. fårene) to gange, både forår og efterår; nu klipper de dem gerne ikke mere end én gang, men så er der jo også en god "portion" (jf. fæt 1). Skautrup.H.I.265. veñèr æ ¡u¬¶ vær ¡sa·ñèr ¡så ka èn ¡joj§t ¡kle§p = naar Ulden bliver sandet, saa kan man jo ikke klippe (bl.a. derfor må fårene vaskes før klipning). $Vodder. a hår klepèÛ nom¶rèÛ o höw·Ûèrn (= jeg har klippet nummeret på »høvderne, dvs. kreaturerne); de får klippet nr. 1, 2, 3 osv. på den ene baghofte. $Tved. di fæk ¡klåwèn ¡klepèÛ = de (dvs. køerne) fik klovene klippet (dvs. beskåret). TunøSg (Samsø). Hvis hønsene ville flyve over ståltråden (dvs. trådhegnet) ved hønsegården, blev de klippet (dvs. fik vingefjerene stækket). ØHan. Næ¶r di sku spi·ses, kleppe vi æ Finder fræ¶ em mæ æn Saws hæjer sko¶r em fræ¶ mæ æn Knyw¶ = når de (dvs. flyndere) skulle spises, klippede vi finnerne af dem med en saks eller skar dem fra med en kniv. TKrist.BT.86. så klepèr di æ bry¿n te ¡sist = så (dvs. ved tækning) klipper de brynet (dvs. tagskægget, jf. bryn 1) til sidst. Hards. vi ho òw¶kle¶pèt (= vi har afklippet), dvs. vi ere færdige med at klippe. MØJy´S. (vbs.:) Æ Klep¶pen ku go fuer sæ flier Stæjer = klipningen (af får) kunne foregå flere steder (udendørs el. inde i lade mv.) TKrist.BT.99. _ (vejrregel:) Næ¶r Hem·lèn lig·ner æ klep¶e Fo¶r, så få wi Ræ¶n, ihwadant de go¶r = når himlen ligner et klippet får, så får vi regn, hvordan det end går (jf. i·hvor¡dan). AarbVends.1942.223. _ (i mange talemåder, fx:) æn ka e¶t kle¶p æ fo¶r længèr en te¶ æ skin¶ = man kan ikke klippe fåret længere end til skindet. Skyum.Mors.II.301. Han er så løjn, te en ka klep ham lånt nier i æ Hals = han er så »lodden (dvs. slesk, indsmigrende), at man kan klippe ham langt ned i halsen (så langt går det lodne ind; jf. klippe·lag). AarbHards.1930.136. De wa snært trofen, så Skræjjeren, han klepet Holen ow en Lus = det var snert truffet (dvs. præcist afmålt) sagde skrædderen, han klippede halen af en lus. MØJy. \ faste forb.: godt klippet = godt klaret, fiffigt gjort [spor. i NJy] De wa gåt kleppæ = det var godt gjort. Vends. _ ikke sildigt klippet. hun ær e§t si¬è kle§pèt (= hun er ikke sent klippet), dvs. hun er dygtig; sent klippede får har liden kraft. Vestjy (F.) _ klippe »ørerne fra/af (nogen) = rette på, irettesætte [spredt på Mors] _ klippe »stål = navn på gemmeleg [spor. i Him] \ tryktabsforb.: klippe ¡i = utilsigtet klippe ind i noget [spor. i Nordjy] nær mæ ska klep foo¶r, ma mæ pas æpò entj å klep ¡i = når man skal klippe får, må man passe på ikke at klippe i (dvs. ikke stikke hul på fårets skind). AEsp.VO. _ klippe ¡over = rigsm.; fx om klædestykke, væge, (navle)streng [spor. afhjemlet] (spec.:) da Mu¶er skjenke åp trej· gång¶, kleppe han æ stro·l øw¶e mæ hans tommel´ å pe·gfeng¶e, fa· æ kåp war følt åp = da mor skænkede (kaffe) op tredje gang, klippede han strålen over med tommel´ og pegefinger, før koppen var fyldt op (som tegn til, at det var nok). Ejsing.Salling.53. _ klippe ¡til = tilskære (vedr. klæder). kat du ªklep mæ èt pa ¡bøksè ¡te = Kan du klippe et Par Buxer til for mig. $Fjolde.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = bide strå af tæt ved jorden. vo di ªhæ·è dje ¡gaµ lawè di Áha·ªstiè å di æ som væw di vo Áklepèt = hvor de (dvs. harerne) havde deres gang, lavede de »harestier, og de er som væv (dvs. vævet stof), de blev klippet (dvs. alle stråene blev bidt af tæt ved jorden). *$Rise. *MylErich.JH.313.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = slå (hårdt) [spor. i NJy og Him] a kleppe ham jæn¶ på tåski (= jeg klippede ham en på »torsken), dvs. jeg gav ham en lussing el. et knytnæveslag i hovedet. AEsp.VO. klep mæ peski (= klippe med pisken), dvs. slå så det rigtig snærter (= rammer hårdt). Vends (F.IV.266). "Jeg var sgu lige ved at klippe til (= slå hårdt til) ham igen", indrømmede Poul, (der havde) et frisk sår over venstre øje. KEPed.FA.195. \ (også) = fange, overmande. a kle§pè dæn¶ ¡tyw·ªbæl¶è såm han sku te¶ å stek å¶ mæ èn sæk ku¶èn = jeg overmandede den »tyvebælg (dvs. tyvekægt), (lige)som han skulle til at stikke af med en sæk korn. *$Vroue. \ (overført) = svare rapt [jf. saks x] Han er for hvas i Kæben, tror a ¨ ja, han klipper s’gu godt = han er for hvas i kæben (dvs. for rapmundet), tror jeg; ja, han klipper, "bider" s’gu godt. *Skjoldb.RF.IV.153.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = narre, snyde [spredt afhjemlet] Han kom i ¡Law mæ nowè ¡Hæ·st¡pråµèr o ¡di ¡klepèt ham ¡gåt = Han kom i Lag (Handel) med nogle Hesteprangere, og de (klippede ham godt), dvs. narrede ham Pengene fra, snød ham. HostrupD.II.2.103. håj ¡klepè mæ få ¡hujèr ¡kro·nèr = han snød mig for 100 kr. AEsp.Læsø. a vild’ da ligodt ett legg’o æ jawn jord a la mæ klepp (= jeg ville da ligegodt ikke ligge på den jævne jord og lade mig klippe, dvs. ville ikke uden modstand lade mig narre), udtryk fra fåreklipningen. Vestjy (F.IV.266).
Forrige betydning - Næste betydning
5) = glippe (med øjnene), af søvnighed mv.; også spøgende i forb. som klippe firskillinger/ /messing [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy; syn.: Çglippe (vist lånt fra rigsmål)] kle§p mæ æ øw¶n = klippe med Øjnene ¨ blinke hastigt med stærk Sammenpressen af Øjenlaagene. Skyum.Mors.II.123. (talemåde:) han ¡kle§pèr mæ è ¡øw¶n ¡lisom ¡to·stè ¡këèr = han glipper med øjnene ligesom Torsted køer (men ingen ved, hvorfor Torsted køer skulle glippe med øjnene). $Torsted. (vbs.:) læ dæñ¶ kle§pèn wæ·r! = lad den klippen være (dvs. lad være at glippe sådan med øjnene). $Agger.
6) = bevæge ørerne frem og tilbage. pla¶gi stu å kleppe uruwle mæ hans øøre r = »plagen (dvs. den unge hest) stod og bevægede ørerne uroligt frem og tilbage. *AEsp.VO. æ hå·r so å kle§pè mæ æ ø·rèr (= haren sad og klippede med ørerne), dvs. drejede dem for at opfange lyd. *$Vroue. *AEsp.Læsø.
| Ìklippe | klippe·gilde |
| Sidens top | |