![]() | ![]() |
subst.
[spor. i Vends´V, Han og Ommers]
= kvinde, der (som profession) udfører klinearbejde. I den Tid, da man havde Bindingsværk og klinede Vægge, skulde Væggene klines hvert Foraar ¨ Det udførtes tit af gamle Koner, Klinekællinger, som gik omkring og »smidnede for Folk. De klinede med Hænderne og jævnede med en Kost. VennebjergH (Vends). På min barndomsegn kaldte man sådanne kvindelige murere for "klinekællinger". Det noget barske navn var nok fremkommet på grund af "klinekællingens" miserable udseende ¨ godt tilsølet med lerklatter over det hele. Når man havde "klinekælling", måtte der godt med brændevin til, for ¨ desto flere drammer man skænkede op ¨ desto bedre ville leret hænge ved væggene. KHans.Jammerb.83. \ også kaldt: kline·kone [spor. i Thy og Ommers] _ (plur.) kline·kvinder [spor. i Østjy´N og ´M]
![]() | ![]() |
Sidens top |