kline·grød

kline·kort

kline·hjask

subst.

[< Ìhjask 1; to kilder fra Bjerre (SØJy); forældet]

(ved lerklining) = klud til afglatning af overfladen. Jeg formoder, at man har kastet det meste af Leret paa Væggene med en Skovl, men ellers brugte man de bare Næver ¨ Tilsidst blev det glattet efter med en "Klinhjask", en stor gammel Klud, der blev dyppet i en Vandspand. Naar ¨ senere Væggene revnede af Tørvejr, blev de vel gaaet efter med Ler og Klinhjask. AsSg. \ også kaldt: kline·klud. *$Vorning.

kline·grød	kline·kort
Sidens top