Çklikke
klikke·fugl| Çklikke | klikke·fugl |
Se også Ìklikke (verb.), Çklikke (verb.)
verb. _ el. oftest (i reciprok passiv) klikkes. _ klekès, klikès _ præt.: *klikke Als.
[af uvis opr.; Als; syn.: Çfor¡pippe (sig), pippes x]
_ kun i flg. forb.: klikkes / klikke sig ¡væk = skjule sig (især i børnelegen skjul). Æ kå hovs ¨ te hon old’ti vild mut vos ¨ Så klikke vi vås oldti væk = jeg kan huske, at hun (dvs. skrædderkonen) altid ville kysse os (børn) (jf. mutte); så gemte vi os altid. HAlsinger. (JyTid. 17/10 1954). Ele, Mele (etc., jf. ene´mene) ¨ En Remse vi brugte, naar det skulde afgjøres hvem der skulde søge op (dvs. være finder), ven vi klikkes væk (= når vi legede skjul). AlsSH. \ (hertil muligvis også, med modsat betydning:) så kømè è Áskjyw·t Áklikiñ = så kommer Skjorten klikkende, dvs. Skjorten stikker frem gennem den opknappede Vest. *$Als.
| Çklikke | klikke·fugl |
| Sidens top | |