kleppert
kles| kleppert | kles |
subst. _ klerè¡si¿/klerè¡sí (K 2.1). _ genus: neutr./fk. (K 7.1).
[vist < rigsmål; spredt i MØJy´Ø og SØJy, spor. i øvrige Midtjy, SVJy´Ø og Sønderjy´NØ; spøgende el. nedsættende]
_ kun i flg. faste forb.: hele kleresiet (el. lign.) = hele slænget, flokken; hele redeligheden. te ¡baÏèrèn stæ¶è hañ åÏti hæn ve hièÏè klerè¡si¿èt fra sø·iñ = til ballerne står han altid henne ved hele kleresiet (dvs. flokken) fra Søvind. $Hundslund. a mot te¶ å be¡vær§t æ hièl klere¡sí a ¡brå·ñsynsªfålk = jeg måtte til at beværte hele flokken af brandsynsfolk. $Vroue. (drengen havde mødt en vogn på vej til klitgården:) "Jeg tror, det er den skinbarlige Herredsfoged tilligemed hele hans Kleresi!" (advarede han sin husbond, der var mistænkt for brændevinsbrænding). Noe´Nygård.V.26.
| kleppert | kles |
| Sidens top | |