kleks·papirÇklem

Se også Çklem (subst.), Èklem (subst.)

Ìklem

subst. _ klæm¶/klæm (K 1.1) alm.; klæ¿m NVJy, Samsø, spor. i Sall, Hards´NØ, MØJy´S; klɶm Vends´Ø (AEsp.VO.). _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur. (kun i bet. 3): u.end. Midtjy´Ø.

 Næste betydning

1) = (kraftigt) tryk, pres (mod noget el. mellem to ting) [< Çklemme 1´2; spredt afhjemlet] han ¡ga m¶i ¡hå¿ñ æn ¡klæ¿m = han gav min hånd et kraftigt tryk. $Torsted. så kildt vi o¶ mæ¶ e å gi¶ em dænd jen· Klæ¶m at¶ter dænd najèn = så kilede vi på (dvs. arbejdede intenst, jf. Èkile 3) med at give dem (dvs. strømper, der skulle »valkes) det ene klem efter det andet. TKrist.BT.102. Gi ham et Klæm¶, så gi¶r han sæ nåk = giv ham et (kærligt) klem, så giver han sig nok. MØJy. \ (også) = fysisk skade [spor. afhjemlet] den Gang had’ en jo faaet sit Klem (= havde man jo fået sin skavank, nemlig »flyvegigt). Aakj.UA.74. Det har faaet et Klem ¨ om Korn og Græs, der er sat tilbage ved Veirliget (dvs. som følge af kulde, tørke mv.). Ommers (Bjerregaard.ca.1810). \ (også) = omgang vintervejr [spor. i Hards]

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) på klem = kun lidt åben, næsten lukket (om dør, vindue mv.) [vist < rigsmål; spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy; syn.: slem x] Sovekammeret og andre kamre ¨ var ofte(st) ikke forsynede med kakkelovne. Man nøjedes med å læ æ da¶r sto o klæm¶ (lade døren stå på klem) ¨ fra den opvarmede stue. $Vroue.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = trykkende fornemmelse i maven; mavekneb, mavepine; kolik [< Çklemme 1.3; MØJy, spor. i øvrige Østjy; se kort; syn.: Ìklemme 2, klemmen 1, mave·klem x]

Tæt afhjemlet

OBork.1814. a ¡gæ¿r mæ non ¡grem· kle¿m i men maw· = jeg går med nogle grimme (dvs. slemme) klem i min mave (dvs. har slemt mavekneb). $Tved. a haa faat novve slemmeste Klem = jeg har fået (noget) rigtig slemt mavekneb. NAsbæk.P.43. Sukker Brunt ¨ (og) Mandelolie ¨ er godt for Barnet for Klem. SprKult.IV.46. \ (overført) = problem, noget galt. så finder han (dvs. en »klog mand) en blomst, der stod for (dvs. som) giftig i hans bøger, men han vilde ikke tro, det havde noget klem med den ¨ så gav han en af hans naboers køer den. Den strittede (dvs. døde) straks (jf. stritte x). *Him (Krist.DS.VI.I.284).

 Forrige betydning

4) = eftertryk; fart på, gang i [< Çklemme 4.2; spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy] dær wa klæm¶ o¶ = der var klem på (dvs. fart på). $Vroue. ine¿è han så vi¬ ¨ sæj· dæm nue, dæ sku ræt ha klæm¶, så klöw han åp i en uw¶n = når han (dvs. forvalteren) så ville sige dem (dvs. »hovfolkene) noget, der virkelig skulle have eftertryk, så klatrede (jf. klyve 1) han op i en vogn. MØJy ( Krist.JyF.IX.246). Nu satte han rigtig Klem paa hans Avling (dvs. gjorde meget for at forbedre gårdens avl). JSkytte.A.47. \ faste forb.: med »fynd og klem = med eftertryk [spor. afhjemlet] a så ham be¡skæj¶n mæ føñ¶ å klæm¶ = jeg sagde ham besked (dvs. tilretteviste ham) med fynd og klem. $Vroue. _ klem og klang = fart. så wa dæ klæm¶ å klaµ¶ i¶ èr = så var der klem og klang i det (dvs. gang i underholdningen). *Hards. _ læse ind for klem = skælde ud, "læse (nogen) teksten". a ska swaah faa, the han løhst Sekondpete ind faa Klem = jeg skal love for, at han (dvs. kompagniets kaptajn) læste sekondløjtnanten teksten (da sidstnævnte havde behandlet soldaterne urimeligt). *JyUgeblad.II.288.

kleks·papirÇklem
Sidens top