klejser
kleks·papir| klejser | kleks·papir |
subst. _ kleks, klæks _ genus: fk.
[< tysk Klecks (vel i skoleregi); spor. i SønJy´S; syn.: Çklak (i sideformen klaks)]
= blækklat. I hans böche var der alde en klæks, og åltid ku han hiele sin læks = i hans (stile)bøger var der aldrig en blækklat, og altid kunne han hele sin lektie. Deichgräber.FA.142.
| klejser | kleks·papir |
| Sidens top | |