klat·pandekageklat·skilling

klatre

verb. _ (´er K 6.2:) klatèr/kla§ter/Áklatè (K 1.4). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; ´t MØJy´N.

[< rigsmål; spredt i yngre kilder; syn.: Èkladre, klavre, klyve 1, kravle]

= rigsm. \ (hertil:) klatre·værk = »klavremaskine, gymnastikredskab til at klatre i [spor. i Nørrejy] I godt vejr havde vi drenge gymnastik på legepladsen, hvor der stod en bom og et klatreværk, som vi kaldte det. AAnkerstrøm.FH.68.

klat·pandekageklat·skilling
Sidens top