klat´i¡bagklat·kliner

klat·kage

subst.

[vel < rigsmål; spor. i Østjy´N og ´M; syn.: klat·pandekage]

= kage af risengrødsrest, bagt på panden. (spec.:) der skal pinde (= pinedød) nok blive lavet en køn Klatkage (= redelighed) ud af det. HHede.ØV.22. \ (også, måske ved sammenblanding med klat´i¡bag) = efternøler, sildefødning. *AEsp.VO.

klat´i¡bagklat·kliner
Sidens top