klat·astetÌklatgøde

klat·gæld

subst.

[< Ìklat 2; spredt afhjemlet]

= rigsm. ¡ruskªræ¿n å ¡kla§tªgj欶 de ska èn wå·r sæ fu·r de blywèr te mi·r eñ æn ræ·nèr mæ = ruskregn og klatgæld det skal man vare sig for, det bliver til mere, end man regner med. Mors. Hyt je faa Nepdrik, Klatgjald aa Tagdrep, de blyv aalti te mie = hyt jer for (dvs. undgå) nipdrik (smådrikkeri), klatgæld og tagdryp, det bliver altid til mere. ØH.1948.176. der er trej Ting, en ska vogt se for, gal Kvinder, Flywsand o Klatgjæld. Fanø. klatgjal å kyssen i æ Krog skal man hol sæ fra. ØSønJy.

klat·astetÌklatgøde
Sidens top