klarlig
klar¡rede| klarlig | klar¡rede |
verb. _ klò·rn Vends; klå÷rn Læsø. _ præs.: ´èr; præt. og ptc.: ´t
1) = klare op (om vejret) [spredt i Vends, desuden Læsø] de bejøjer aa klaaren aap i West = det begynder at klare op i vest. Thise.NKÆ.61. _ (talemåder:) de klòrner åp i Mu·s rÒ¶w te tÒÒrwee¶r = det klarer op i mors røv (dvs. regnvejret) til tørvejr. AEsp.VO. De klå·rner som i Lo¶t i æn Træløjt (= det klarner som en lort i en trælygte) Om noget, der er uklart. AarbVends.1942.215.
2) = finde ud af. de ma do si¶l klòòrn = det må du selv klarne. *AEsp.VO. "Hvem wa de?" "De ma haj siel klaaren" = hvem var det? det må han selv klarne. *Thise.LS.II.140.
| klarlig | klar¡rede |
| Sidens top | |