kla¡rering
klarinet·fuld| kla¡rering | klarinet·fuld |
subst. _ kla¡næt alm.; kla¡nÉt Vends, Thy; klø¡næt $Agger, $Voldby; *klonet MØJy (i to kilder). _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
1) = rigsm. Næ¿r så uw·nèn dæñ¶ daw¶ komèr ky·èrèn, stå¿r dær tow spel·mæñ uÛèn fòr å blæsèr i klanÉt fò hwæ¿r læs fræmèÛ = når så vognene (med bryllupsgæster) den dag (dvs. bryllupsdagen) kommer kørende, står der to spillemænd udenfor og blæser i klarinet for hvert læs fremmede (dvs. gæster). Kvolsgaard.L.126. væn dæ vå reµri·èn så spe·Ï fa· kla¡næt ¨ ve æ gaÏè = når der var ringridning, så spillede far klarinet ved galgerne (hvor ringene var ophængt). SønJy.
2) = rus [spor. i Nordjy og Hards] Feilb.BLI.91. (når gæsterne gik hjem fra bryllup på andendagen) ¡så haj· di èn ¡gu¿è kla¡nÉt è¡po¿è = så havde de en god rus på. Thy.
| kla¡rering | klarinet·fuld |
| Sidens top | |