klap·studÇklap·træ

Se også Çklap·træ (subst., sms.led)

Ìklap·træ

subst. _ fortrinsvis anvendt i plur.

[< klappe 2.3 (dog muligvis < rigsmål); spredt i Vestjy, spor. i øvrige Jyll]

= træstykke, som slås mod et andet, for at drive vilde dyr op (under klapjagt).

klap·studÇklap·træ
Sidens top