Se også Çklap·træ (subst., sms.led)
subst. _ fortrinsvis anvendt i plur.
[< klappe 2.3 (dog muligvis < rigsmål); spredt i Vestjy, spor. i øvrige Jyll]
= træstykke, som slås mod et andet, for at drive vilde dyr op (under klapjagt).