Ìklappe
klappe·dans| Ìklappe | klappe·dans |
Se også Ìklappe (subst.)
verb. _ klap/kla÷p/kla§p/Áklap (K 1.4). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1), i TonalOmr (K 1.4) dog med tabt acc.2 i ptc.
[opr. lydefterlignende, beslægtet med klapre]
1) = klapre (med el. uden objekt) [spor. afhjemlet, hyppigst i SønJy] (fra eventyr:) Påwl å Pæ·r vå efåraw¶, å Knæspen kåm klapèñ låñt æbachæt¶èr = Poul og Per var foran, og Knæspen kom klaprende (på sin hest) langt bagefter. JMads.Hanved.54f. e ko·¬ ¨ kuñ få jæn Ásårn te Árestiñ, te æ tæñè kuñ Áklap(è) i e moñ Áå· jæn = kulden kunne få en sådan til at ryste, at tænderne kunne klappe/klapre i munden på en. $Rise. ¡hun ¡så¿r å ªkla§pèt å è ¡væwè¬ æ ¡he·lè ¡dåw¶ = hun sad og klappede (klaprede) paa Vævelen (Væven) hele Dagen. $Vodder. der var nogle (heste), de kaldte »mundklappere, han (dvs. den slags) gik sådan og slog læberne sammen, gik å ¡klapè mæ ¡lebèrèn (= gik og klappede med læberne). $Storvorde.\ (også) = dunke. E Hjart klappet i mæ, som vild et løf laask = hjertet klaprede (dvs. hamrede) i mig, som ville det løbe løbsk. *VSønJy (SJyMSkr.1943.159). (vbs.:) æ jaèt vu i klapèn = hjærtet kom til at banke. *Angel (F.).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = slå hænderne sammen.
2.1) klappe (en dans) ¡af/¡op = kræve at få (dansen) stoppet hhv. gentaget ved at klappe [kun anførte kilder fra Midtjy] Undertiden var der saa mange til »Legestue, at der maatte danses i to Hold. Mente de ventende, at en Dans varede for længe, klappede de den af: ska vi klap èn å¿, no hå di dan·st nåk (= skal vi klappe den af, nu har de danset nok). $Vorning. klappe en Dans op: di klapèt èn åp i¡jæn (= igen, på ny). $Vorning. å klap aw¶ ¨ = klappe i Hænderne, naar de dansende maa holde op, for at andre kunne komme til. Hards (JKamp.Opt.).
2.2) som udtryk for anerkendelse, velvilje, opmuntring mv.; især i forb. klappe i hænderne [spredt afhjemlet] vi bode skrannet o klappet _ æ Præst ¨ trov de waa ham, dæ saaen ku taael te vi Soldaater = vi både grinede og klappede (jf. skranne x); præsten (der stod foran alteret) troede, det var ham, der sådan kunne tale til os soldater. Frifelt&Kragelund.TT.103. men saa gik en tysk Officie hen aa klappet Moten po Skolleren aa saah: "Na, na, rughig, guter Kerl" = men så (da en dansk soldat fanget ved Dybbøl ville sætte sig til modværge) gik en tysk officer hen og klappede Morten på skulderen og sagde: så, så, rolig, min gode mand. JyUgeblad.II.272.
2.3) som klapper (under jagt) [spor. afhjemlet] wi hae no dræ·ng mæ i sti¶n i hwa¶ hòò¶j te å klap plan¡ta·sjen ijæm¶mel = vi havde nogle drenge med en sten i hver hånd til at klappe (hele) plantagen igennem. AEsp.VO.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = give et el. flere lette slag.
3.1) som udtryk for anerkendelse, opmuntring etc. [spredt afhjemlet] Hvis der var en Karl, der gjorde sig bemærket, f.Ex. ved Legestue, Ildebrand el. lign., så "blöw han så dejle klappet å de ander Kål" (dvs. så klappede de andre karle så rart af ham). SØJy. klap æ hæst, saa ska æn naak saa rolle = klap hesten, så skal den nok stå roligt. SVJy. da æ traf Håns Jerksen klapped’ han mæ o e Skuldre o so, te det skuld æ itt bryd mæ om = da jeg traf H.J., klappede han mig på skuldrene og sagde, at det skulle jeg ikke bryde mig om (dvs. tage så tungt). MartinNHansen.KK.10.
3.2) som kærtegn, fx på kinden (af nogen) [spredt afhjemlet] po Kievet han mæ klappet = han klappede mig på kinden (jf. kæbe x). Johanne.TND.8. (talemåder:) "Er der engen, der køsser o klapper jen, er der hejer engen, der plokker o napper jen" (= er der ingen, der kysser og klapper en, er der heller ingen, der plukker og napper en), siger den ugifte (som trøst for sig selv). AarbHards.1930.131. do ska ¡e§t ¡kla§p en ¡huñ¶, do ¡e§t ¡kiñ¶èr = du skal ikke klappe en hund, du ikke kender. (spøgende:) Ved tærskning (af korn) gældte det om at ¨ slå i bund (slå hårdt) med plejlen, ellers sagde det, at man "klapè" (klappede), $Haverslev. (modsat det bevidste klappe ¡af i pkt. 5.5). \ (refleksivt:) klappes = kærtegne hinanden [spor. i Nørrejy] di klappest å tjø·st hwòr¡ajjer, så de ku høøres lången wæjjen hen = de klappedes og kyssedes, så det kunne høres langthen. AEsp.VO. kå·l å pi©èr væl kysès å klapès, væl di, å di væl somti mièr en de = karle og piger vil kysses og klappes, vil de, og de vil sommetider mere end det. NPBjerreg.ÅOmmers.76.
3.3) som udtryk for foragt, i ens egen bagdel [1682: klappe i sin Røv (DSt.1934.89); spor. afhjemlet; fortrinsvis i ældre kilder] Hagerup.Angel.4. Man maa ikke vise Karlene en nøgen Hals, saa klapper de ad En ¨ i deres Bag tre Maaneder senere (dvs. i hele tre måneder bagefter). MØJy (DF.VII.4). omsier holjt di (dvs. to kvinder) op mæ aa slaas, men saa trak di skøvtern (= skørterne) op, aa klappe i djær baar æj, æ hverajjer (= og klappede i deres bare ende ad hinanden). Vends.
3.4) som "kroning" (af en anden el. en selv, i legen »klafonnes, »forputte etc. (jf. Ord&Sag.2010.12ff.); alm. i forb. jeg klapper (¡af/¡op/¡ud) for N.N. / mig selv (om valget af adv. se Ord&Sag.2010.15 (kort 13), herudover klappe ¡om $Læsø) [SØJy´S, SønJy (± Vadehavsøerne), spredt i øvrige Sydjy, i Hards og Thy´S, spor. i øvrige Nørrejy; se kort; syn.: prente x, pøj x, spytte x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Der er en (finder), som "klapper ud", og det skal være på en port eller dør, der i forvejen er udset dertil. SVJy. mens den første (dvs. den der "står") nu gik ud for at finde dem, gjaldt det for de andre at komme hen til døren, slå på den og sige: ¡jæn¶ ¡tow¶ ¡trij¶ klap ¡om få mæ ¡sæl¶! (= en, to, tre, klap om for mig selv!). AEsp.Læsø. Undertiden kunde de skjulte narre Finderen ved at bytte Hovedtøj og saa forsigtigt vise det bag en Mur eller over en Genstand. Troede Finderen sig sikker, klappede han gerne det formodede Navn op, men saa dukkede den nævnte og den "falske" op, idet de raabte: "Suk, Simon, dæ æ Pøls i æ Luft" (egl.: sug, Simon, der er pølse i luften; jf. suk x og F.III.206) (= det er galt). Saa skulde Finderen tælle til ¨ ekstra 50, medens de to skjulte sig. ØSønJy (SJyMSkr.1943.30). _ klap e fon¶è får e stå·© (= klafonnes for stagen, jf. stage x), dvs. lege skjul med at klappe for hverandre på en nedrammet pæl. Herning. \ (også, som gammel besværgelse:) Naar man sejler ¨ og man gerne vil have Vind, klapper man paa Masten. LBælt (Ussing.Erritsø.181).
3.5) ved formning af blødt materiale; også i forb. som klappe ¡op, klappe ¡af [spor. afhjemlet] klap æ kå·© let flå·Ûèr = klap kagen lidt fladere; jf. klap·kage, og hertil vel også den indlånte, men alm. børneremse: klappe klappe kage etc.). $Darum. Man kan nok den förste sommer lære at klappe en gryde op (dvs. forme leret til en »jydepotte), men man kan ikke den samme sommer lære omgangen med brændingen. SVJy (Krist.JyA.V.13). (overført:) Han æ lisse gue som jæn, dær æ klapet åp a lier = han er ligeså god som en (potte?), der er klappet op af ler. SVJy. haÛ bo·rhyj¶èÛ så lå¿Û i nuèr daw· å wa blÒwèn gòt wÉj·rèÛ, så sku¬ di ¨ sta§k èÛ ¨ å ba¿© æ§tèr ku di ænda go¿ læµ· å klap èm o¿, te di ku si gòt uw¶Û å sku¬ ej§t ta wòñ¶ = Havde agerhøet så ligget i nogle dage og var blevet godt vejret, så skulde de ¨ stakke det ¨ og bag efter kunde de endda gå længe og klappe dem (dvs. stakkene) af, at de kunde se godt ud og skulde ikke tage vand (hvis det blev regn). Kvolsgaard.L.43f.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = give et el. flere hårdere slag.
4.1) som signal (på dør el. anden genstand) [spor. afhjemlet; syn.: Èbanke 2] Dæ stæ en mand og klappe å æ poert = der står en mand og banker på porten. ØSønJy. når man ikke kan få Bier (dvs. en bisværm) til at sætte sig, er der nogen, der ¡klapèr å èn ¡ke·l (= banker på en kedel, så det runger). $Bov. \ hertil flg. sms.: klappe·jern. I min barndom laa der en gaard ved siden af os, og naar de kaldte folkene hjem fra marken, brugte de et klapjern. *Als. _ klappe·træ [muligvis med vokal lånt fra Ìklap·træ] med et klaptræ kunne man kalde til middagsmad. *Sundeved. \ (overført:) klappe ¡af = aflægge kort visit (som del af rundtur); jf. jule·klap; vist i forlængelse af en ældre skik: ved juletid at banke på folks døre/vinduer og smide halmfigurer og skæmtegaver indenfor, jf. SAOB.XIII.J259, svarende til den yngre nytårsskik at smide potteskår mv. på folks døre (jf. fx buddi·potte) [Als, desuden én kilde fra Haderslev; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
klap ¡åw = besøge uindbudt og i flæng, f.eks. kunne børnene nytårs´ eller Helligtrekongersaften, når de var klædt ud, klap e Ánabolaw ¡åw (= klappe nabolaget af). AlsOrdsaml. klap ¡åw = gå fra Hus til Hus (Tiggere, Handelsmænd). $Als. di blöw Áå¬ ¡awklapè a ¡jæn ¡gaµ (= de blev alle afklappet på én gang), dvs. vi gik på samme tur på besøg hos dem alle, (ved at) gå fra det ene sted til det andet. $Als.
4.2) som prygl (på person el. dyr) [spor. i Nord- og Midtjy; syn.: banke 6] (trussel): a ska klap dæ = du skal få klø. $Voldby. fyj¶ri blÒw klappe ¡å = (fyren blev) klapset af. AEsp.VO. (spec., om hest:) han klappet jæn ow di anne tow mæ di faarrest ¨ aa rænn fræ dem = han sparkede en af de to andre (tyskere, som ville beslaglægge ham) med de forreste (ben) og rendte fra dem. MØJy (Jyden.I.71). (overført:) han blæw kla§pèt gåt åw¶ dæn¶ aw·tèn = han tabte mange penge i kortspil den aften (egl.: blev klappet godt af). Bjerre. saa spurgte a ham, om han it skulde ha’ hans Ywnwipper (= øjenvipper) klappet, og se saa fik a mine Skillinger, he, he! Skjoldb.RF.I.178f.
4.3) som tradition el. i leg, kun i flg. faste forb.: klappe ¡op (for en hedevig) = rise (nogen) op (som fastelavnsskik) [spredt i SønJy´M , desuden Haderslev] I vores barndom risede (klappede) vi de voksne op af sengen om morgenen ved at slå på dynen med et hjemmelavet ris ¨ pyntet med røde og hvide papirstrimler. Vi sang samtidig: klap op, klap op for en hedevich (dvs. stå op og giv os en fastelavnsbolle, jf. hedevig). Åbenrå. _ klappe ¡på = give håndslag (i handel) [syn.: Èbanke 4] klap ¡po¿ = slå til (ved en handel). *$Todbjerg. _ klappe i ¡hænde/¡hynde = lege »klappe´¡hynde (etc.) [spor. i Nord- og Midtjy; fortrinsvis ældre kilder]
Forrige betydning - Næste betydning
5) = slå på noget med et redskab; som del af arbejdsproces.
5.1) for at sammentrykke og/el. glatte noget (jord, tørvemasse, gødning mv.) [spredt afhjemlet; syn.: Èbanke 1.2] når è ¡fre¿ wa ¡so·Û, kla§pèÛ wi è ¡jow¶r mæ èn ¡skow¶l = når frøene var sået, klappede vi jorden (til) med en skovl. $Torsted. I Begyndelsen skal Gulvet (dvs. det nylagte logulv af ler) drives eller klappes hver Dag, senere hver 2. eller 3. Dag, og det varer ofte en hel Maaned, inden det kan tages i Brug. Ommers. så blev det (dvs. Lergulvet) klappet med en Klapper bestående af et Stykke Planke, i Alm. med skråt Skaft. $Vodder. (i omskrivning:) A vild baare betro dæ en Par Ting, inden de klapper æ Jurd sammel om mæ = jeg ville bare betro dig et par ting, inden de klapper jorden sammen om mig (i min grav). Aakj.VF.206. saa skal vi ha En til at klappe og skære (tørv), saaledes kaldtes Pigens Arbejde med Skovl (på »liggepladsen i tørvemosen). Hards. e mørring ¨ skull ¨ opsættes å klappes i olle kante, å den skull tetrampes, sånt te en kunn køe mæ en bae moch hen a en urren å sønk i = møddingen skulde sættes op og klappes (til) på alle kanter, og den skulle tiltrampes, så man kunne køre med en båre møg (dvs. trillebør gødning, jf. Ìbåre 1) hen ad den uden at synke i. Sundeved. de ska jo ¨ ¡klapès mæ è ¡skåw·Ï, aj·s ¨ så ¡ta·bè do è = Det (Møglæsset) skal jo ¨ klappes med Skovlen, ellers ¨ så taber du det (på vej ud i marken). $Fjolde. Med en trekantet spade blev møget (dvs. gødningen, opsamlet fra engen, hvor kreaturerne havde gået), skåret ud i små stykker¨ derefter klappes de ud med en »kassenlime ¨ hvorefter de kunde vendes og tørres som tørv, ikke til (brug i) komfur, men (i) »åben skorsten. Rømø. æ må¬t ¨ blöw ¨ bor o¶ æ låwt å lå¿j i æn djöµ· å klapèr ¡gåt ¡te , å så hø¬ vi ær ¡te mæ nöj gamèl klæj¶èr = malten blev båret på loftet og lagt i en dynge og klappet godt til, og så hyllede vi det til med noget gammelt tøj (mhp. spiring). Skautrup.H.I.244.
5.2) for at få (noget) på plads; især i forb. klappe ¡tag [spredt afhjemlet] Taget (dvs. stråtaget) klappedes (under lægningen) med en »Tagskovl, der var dannet af et Bøgebrædt ca. 3 Kvarter (= ca. 45 cm) langt og 8 Tommer (= ca. 20 cm) bredt ¨ Denne Tagskovl brugtes ¨ til at klappe Tagfladen med, saa den fik en passende jævn Skraaning ¨ Den mest erfarne af Tækkemændene bredte Halmen ud i et jævnt Lag, klappede Rodenderne (af »taghalmen) lige med sin Tækkeskovl og fæstede Laget med en Liste (af træ). MØJy. Naar Taget (dvs. tagstrået) var blevet spændt fast med Kroge og »Tækkestænger, blev det klappet i Form med »Tækkeskovlen. SVJy (Frifelt&Kragelund.HS.56). det hedder at klappe med »Slagbordet (når man under vævning slår »islætten fast). ØSønJy.
5.3) for at flade (noget) ud [spor. i Syd- og Sønderjy; syn.: Èhare] at »hare en Le ¨ så blöw de ¡tyñªklapè mæ èn ¡hamè (= så blev det, dvs. lebladet, klappet tyndt med en hammer). Sundeved. (med spil på betydning 1 og 3.2:) Var der en, der slog "æ Stryg" (jf. stryge x) for haardt mod Leen, saa der kunde høres et Smæk, saa hed det: Han er møj¶ gue Vænèr mæ hans Hjöle, såÛ¶èn som han kla¶pèr æn (= han er meget gode venner med sin høle, sådan som han klapper den). SVJy (SprKult.IX.30). så vær è ¡u·rªklapè a ¡fastªfæjèr mæ ¡piñ· ve è ¡spæk = Så bliver det (dvs. »Flommerne i det slagtede Svin) klappet ud og fastgjort med Pinde ved Flæsket. $Fjolde.
5.4) for at fjerne vand og opløst snavs fra vasket tøj [spredt i SønJy´N; syn.: Èbanke 1.3] Sommetider blev en del af uldtøjet også klappet. Det blev i våd tilstand lagt på en flad sten i haven eller gården og dér godt klappet og banket med et »klappetræ. ThPeters.Rømø.153. \ (spec.:) klappe ¡byge = d.s. [< Çbyge; spredt i ØSønJy´M] "Klap Byg" hed det tidligere, naar man bankede Vadsketøjet med en »Tærskel paa et »Tobræt. Sundeved.
5.5) for at fjerne støv fra tæppe el. lign.; også i forb. klappe ¡ud [spor. på Als, desuden $Bov] banke et Tæppe ¨ hellere siges dog: å klap èt ¡tæp ªu·è (= klappe et tæppe ud). $Bov. Áklap mit ÁgoÏdæk = (jeg skal huske at) banke mit Tæppe (jf. gulvdække). Sønderborg.
5.6) for at fjerne avner fra halm el. rug; især i forb. klappe ¡af [spor. i Vest-, Syd- og Sønderjy; syn.: Èbanke 1.4, slå x] De almindeligste Udtryk for at tærske var "å tææsk", å plæjjl (= »plejle), at få Kornet "klapper aw" eller "banker aw" (= klappet/banket af); de tre sidste Betegnelser dog gerne i en lidt spøgefuld Betydning. Hards. (dagbog 1777:) Samme dag om eftermiddag klappet vi sæde´rug af (= tærskede rug til såning). Als (ChrHans.Elstrup.67). 13. juni ¨ den dag, det sidste havreneg det pågældende år var "klappet af" (= færdigtærsket). Det var altså blevet sent det år, men som far sagde: "Den, der ikke har optærsket (= tærsket færdig), har heller ikke opfodret (dvs. har stadig foder i behold til dyrene på stald). SStef.LL.II.70. \ klappe ¡over = tærske let. æ ka ¡ströw· å klap èt ¡öw¶èr = jeg kan stræbe (skynde mig) at klappe det over; tærske (nogle neg) løseligt, hvis man hurtigt skulde bruge Halmen til Fodring. *$Vodder.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = slå sammen (så noget ikke fylder så meget); især i forb. klappe ¡sammen, klappe ¡i [spor. afhjemlet] Naar te en krøwl aa æ kas o æ maann, saa klappet en baare liig æ skodder for, o saa waar æ senge dannet for den daw = når man krøvlede af kassen (dvs. haltede ud af sengen, jf. krøble x) om morgenen, så klappede man bare lige skodderne for (de »indelukkede senge), og så var sengene bragt i orden (jf. danne 6) for dén dag. Frifelt&Kragelund.DV.20. \ (overført, i faste forb.:) klappe (nogen) ¡sammen = "smede, splejse sammen", gifte [muligvis < rigsmål; spor. afhjemlet] di hò ju gòn å wa kjærèstè så læµ·, de æ wal bæst vi fo dæm tÉ kjÉrkèn å fo dæm klapèt sam¶èl = de har jo gået og været kærester så længe; det er vel bedst, vi får dem til kirken og får dem klappet sammen. MØJy (F.). det er ham, Fruen vil ha’ mæ klappet sammel mej (= vil have mig klappet sammen med). Aakj.US.48. _ klappe folk ¡sammen = leg (for unge og børn), hvor der skiftes "mand" og "kone", ofte efter hård duel (med voldsomme slag i hænderne vha. en grydeske; se nærmere beskrivelse i F.I.495f.) [spor. i ældre kilder fra SVJy´S og VSønJy´N] \ (hertil muligvis også:) han kunde klappe (= vrikke?) med Ørene, knase (= knage?) med Næsen og knibe (= gribe fat?) med Tæerne. *ØSønJy (SJyAarb.1944.165).
Forrige betydning - Næste betydning
7) = falde sammen [spor. afhemlet] hañ hæ klapè ¡samèÏ = han er faldet sammen (af overanstrengelse). Als. è ¡mu·sªfɬ· klapèÛ ¡í = musefælden klappede i. $Torsted. å ¡så¶ æ ¡spes ¡æ·ñ klapèt ¡ne¿r = og saa (blev) den spidse Ende klappet ned, paa Søm, der »vegnes i Hestesko. $Vodder.
Forrige betydning - Næste betydning
8) = passe; fungere [muligvis fra nedertysk (jf. Mensing.Wb.III.137), eller < rigsmål; spor. i MVJy og Sønderjy] Vi kand ¡í få èt ¡te å ¡kla·p = (vi kan ikke få det til at) stemme, passe. HostrupD.II.2.96. de ska klap mæ e¡na·n (= det skal klappe med hinanden), dvs. (man skal) ved Tærskningen holde Slag (= slå i takt). Fjolde. No kla¶bèr de = nu går det. Holmsland. \ klappet og klar = færdig, i orden [vist < rigsmål, spredt afhjemlet] Hvad der er fuldstændig i orden, er ¡klapè å ¡klò¿rt = klappet og klart. JMJens.Vend.246.
9) i tryktabsforb. (med efterflg. adv.).
9.1) klappe ¡af se pkt. 2.1 (ved dans), 3.4 (i leg), 3.5 (= glatte), 4.1 (= aflægge visit), 4.2 (= afklapse), 5.6 (= tærske).
9.2) klappe ¡om se pkt. 3.4 (i leg).
9.3 klappe ¡op se pkt. 2.1 (ved dans), 3.4 (i leg), 3.5 (= forme potte), 4.3 (ved fastelavn).
9.4) klappe ¡over se pkt. 5.6 (= tærske let).
9.5) klappe ¡på se pkt. 4.3 (= give håndslag).
9.6) klappe ¡sammen se pkt. 6.
9.7) klappe ¡ud se pkt. 3.4 (i leg), 5.3 (= gøre flad), 5.5 (= banke tæppe).
| Ìklappe | klappe·dans |
| Sidens top | |