klampe·lagÇklamper

Se også £klampe (verb.), Çklamper (subst.)

Ìklamper

subst. _ klåmpèr spor. i Vends; klampèr $Vroue, $Tved. _ genus: mask./fk.(K 7.2). _ plur.: ´e (K 6.4).

[vel < Ìklamp 2; kun anførte steder]

= stor, klodset mandsperson el. hest. \ (hertil muligvis:) en klåmperkal ¨ om en person, der som en kluntet kalv bevæger sig tungt og usikkert. *Him´Ø.

klampe·lagÇklamper
Sidens top