klamme¡ri
Çklamp| klamme¡ri | Çklamp |
Se også Çklamp (subst.)
subst. _ med sideformen klampe. _ klamp alm.; klåmp Vends, SSamsøÌ; klam·p $Havbro, $Voldby, Bjerre, $Løgumkloster; klå·mp NSamsø; klam§p Thy´SØ, MVJy, SVJy (jf.K 1.6); Áklamp Sønderborg. _ genus: fk. alm.; mask. Vends, Læsø; fem. Djurs (jf. K 7.1)Ç; også neutr. VSønJy´S, ØSønJy´M. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; også klå÷mp (og ældre klåm·p) Vends; kla÷mp $Læsø; klam§p SVJy´S, VSønJy´N (jf. K 1.6); Áklam·p $Bov, $Fjolde.
\ Ìvsa. klåm¶p; Çvsa. mask. $NSamsø.
[jf. norsk og svensk klamp, islandsk klampi; beslægtet med klimp x, klump x]
1) = klump (af klæbende materiale, typisk tøsne) [spredt i Vends og MØJy (±NV), spor. i øvrige Nørrejy og på Rømø; syn.: Ìklimp 1, Ìklump 1, klunt 1] Klamp ¨ om sne, der holder ved (= sidder fast) under fodtøjet, navnlig træsko; også under heste og vogn´ el. bårehjul (på trillebør, jf. Ìbåre 1). SVJy. a baµkè æ klam§pèr a m¶i træ·sko, fa·r a gik iñ¶ = jeg bankede (sne)klumperne af mine træsko, før jeg gik ind(enfor). $Vroue.
2) = klods (alm. af træ); anvendt som forstærkning, støtte, fæste mv.
2.1) i alm. (uden at ordet i dialekten er blevet en fast betegnelse for en bestemt genstand) [spor. afhjemlet; syn.: klode x] masten (i en »pram) gik ¨ ned i et firkantet hul i i klåmp i bò·j (= i en klamp i bunden, af prammen). AEsp.VO. Årerne gik på faste tolde af jern (jf. told x). Årerne havde en klamp på hver side (til at holde dem på plads). Him (HRasmussen.L.151). Ved Bagbommen (på væven) var der et Par Klamper, hvori der kunde fastsættes Udlæggere, saa »Bagbommen kunde sættes saa meget længere tilbage, mens »Sletningen foregik (jf. i·slæt). Gejlager.NHF.66. Hvor der i Haandværkerhjem var saadanne (»indelukkede senge), var de ofte i to Etager, saaledes at Svendene sov nederst og Drengene ved Hjælp af en "Klamp" (= trædeklods) ¨ klatrede op og sov ovenfor. Eliassen.Kolding.302. klam·p = f.eks. et lille træstykke, som sømmes på dørkarme ind imod muren for at fastholde karmen i muren. Bjerre. (om kontravægt på brøndvippe:) æ Klamp. Hards (FestskrHPHansen.99, med ill.). (spec., på tagsten:) klamp = den fremspringende knast, der hviler over »lægten. Vestjy (F.IV.). \ (hertil, overført, om noget stort og klodset:) di u¡ti·distè ¡klam·p = de skrækkeligste klodser (om store tørv o.l.; sjældnere om mennesker) ¨ i ¡li·dèli ¡klamp = en modbydelig fyr (jf. liderlig x). *AEsp.Læsø. (som tryksvag bestemmelse, jf. GodeOrd.470:) ªnå·n klamp ¡træ·sko = nogle skrækkelige træsko. *AEsp.Læsø.
2.2) = klods el. pind til fæste af liner til sejl [spor. i Vends´N (med Læsø)] Når storsejlet var hejst med storsejlsfaldet (jf. £fald), blev dette fæstnet til en hvirvel´lignende lille pind (jf. Ìhvirvel 6.1) ¨ Betegnelsen for denne pind var "klåmpi". Tophøj.PR.28 (med ill.). AEsp.Læsø.I.32+II.155.
2.3) = slidstykke under træsko; enten (vel opr.) udhugget som del af træskoen, el. (og altid iflg. yngre kilder) påsat før brug [MØJy (±N, ±SV), Samsø, SønJy´Ø, spor. i øvrige Jyll; se kort; syn.: Çbede 3, Çhove]
 |  Tæt afhjemlet |
Til Klampernes Udhugning (som del af træsko) anvendtes en lille Økse, hvis Æg var vinkelret paa Skaftet. MØJy. I Søvind (VoerH) kaldes forhøjningerne under træskoene "klamper", en bede (jf. Çbede 3) er en jernplade, der slås under klampen. Klamper (til påsætning) ¨ lavedes af tørt Bøgetræ og tildannedes til at passe paa Træskoene. Saa boredes der to Huller i hver Klampe, og to tilsvarende Huller i Træskobundene, og Klamperne fæstnedes da til Træskoene med Trænagler. MØJy (ØH.1948.176). klam§p = beslag af læderstrimler (flere lag oven på hinanden), som slås på træskohælen og tværs over midten af træskobunden. Hards. Man gik stolt hjem gennem gaden med nye træsko på, det måtte vi, men kun lige hjem, for far skulle først (dvs. før den egentlige ibrugtagning) slå klamper under, så de kunne vare længe. Sundeved (SJyAarb.1966.101). i ¨ nøj¶ træsku mæ klampè ka èn læt go hæn¶ å trej fej¶èl ¨ vri øw¶è = i nye træsko med klamper kan man let gå hen og træde fejl, vride over. $Hundslund. \ (også, overført) = bestemt type trætøffel [spor. i Sall´S, Fjends´N, Thyholm og Ommers, desuden den citerede kilde fra Grenå; syn.: Çklods] æn Slaws Hjem·fuetøj, æn Djel Kwend·fålk brut¶ ¨ de wa Klamp¶er. Di håj Bond·er å Træ¶ mæ ræt hyw· Hæ·l, dæ wa beklæj¶ hælder pålstre åweno¶, å så wa dæ Åwerlæj¶er fræ æ Nieser å wol æn fir e fæm¶ Tom· hæn¶. De wa ves an·sit fo fi¶n å go i Klamp¶er = en slags hjemmefodtøj, en del kvindfolk brugte, det var klamper; de havde bunde af træ med ret høje hæle, der var beklædt eller polstret ovenpå, og så var der overlæder fra næserne og vel en 4´5 tommer ind (på vristen); det var vist anset for fint at gå i klamper. TKrist.BT.112. Vi kunde høre, når hun (dvs. min moster) kom, thi hun gik i klamper. Skive. Træhandlerne solgte Træsko, Tøfler og "Klamper". Svenstrup.Grenaa.A.II.121.
2.4) = tværtræ i dør, vognfading etc. (til sammenhold og afstivning af planker) [spredt afhjemlet; syn.: Çbede 1] De løse Sidestykker til en Arbejdsvogn ¨ Haverne (jf. Èhave) ¨ kan endvidere forhøjes med Sætfjilen (= »sættefjælen), en Fjil med 4 paaslaaede Klamper, der omfatter (= griber om) øverste Kant af Haverne. Nibe. Paa Bundfjælene (i vognen) var der Klamper, tværgaaende Træstykker til at holde Fjælene sammen med. De laa over Bunden for ikke at genere »Undervognen. Anholt. èn klamp = et Stykke Træ, som ved at sættes i en Gratte (jf. Ìgrat) holder Brædderne sammen, fx i en Dør. $Bov.
2.5) = hilde (som ved sin tyngde og/eller placering skal hæmme et dyrs færden; jf. Ìhilde 1); i reglen også dækkende de(t) reb, der fastholder klodsen; ofte specificeret som »galge·klamp, »slæbe·klamp etc. [Vends (±NØ), Him, Thy´S, SVJy (±NØ), VSønJy, ØSønJy´M (± Sundeved), spredt i Ommers, MØJy´N og Djurs´N, spor. i øvrige Jyll (dog ikke optegnet på Læsø og SDjurs); se kort; syn.: hilde 1, klæp x, pog x, åg x]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Klåmp = Træklump, der hæftes under Halsen af Kreaturer og Heste for at hindre dem i at løbe rask eller springe over Grøfter, eller et mindre Stykke Træ, der i samme Øjemed hæftes til en Forfod af et saadant større Dyr. Vends (Lars.Ordb.114). Klampe = en slags Klodse til at hæfte om Giæssenes Fødder, at de ey flyve bort i Marken. Hards (Windelin.1807). Til Kreaturer brugte vi en stor Ramme af Træ til at binde om Halsen af Dyret for at hindre det i at løbe ud af Indhegningen. Den kunde være meget stor og tung. Den kaldtes en Klampe. Mandø. et Klamp er et Stykke Træ, en Træklods, som man formedelst en "Klåw·" (= »klove), dvs. et Stykke Reb, binder om Halsen på Køer, Kalve, Får, Hunde for at hindre dem i at strøjfe (= strejfe om) ¨ eller for at hindre at de "gær ¡a¶" (= går af), dvs. forlader Marken ¨ ved at springe over Grøfter eller bryde gennem Hegn. HostrupD.II.2.96. (i sammenligning:) de ny træ’sk me jernhaue ynne ¨ va sva’e å gå me. De va som en ha’j et klamp å slæ’f å = de ny træsko med jernhaver under (jf. Çhove) var svære (dvs. tunge) at gå med; det var, som havde man en klamp at slæbe på. Sundeved.
| klamme¡ri | Çklamp |
| Sidens top | |