Ìklage
Èklage| Ìklage | Èklage |
Se også Ìklage (subst.), Èklage (verb.)
subst. _ kla·© NJy, $Lild, Him´N; klå·© NVJy, Hards´N. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; (i betydning 1) ældre mask., yngre fem. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; også kla©èr Thy.
1) = bundfrossen jord; kun i forb. som klagen er (ikke) kommet af / er (ikke) »ae jorden [jf. vestnordisk klaki; også kendt i sjællandsk mv. (jf. ØMO.); Læsø, Samsø, spor. i Vends´N; syn.: tel x] Naa er de bløwen lidt Milding i Vert (= mildere Vejr), men Klagi (= Frostskorpen i Jorden) er int gaaen ad (= af) Jorden inaa. Læsøbl.1924.4. Kla·gi seer i hien eno = klagen sidder i heden (mosen) endnu; sagdes om foråret, når man endnu ikke kunne grave tørv. HornsH (Vends). Naar det dampede fra Jorden om Foraaret inden Frosten endnu helt var tøet af den, sagde man: "Lokki (= »Loke) saar Havre paa Klag´i ¨". Grüner´Nielsen.LGD.177.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = isskorpe, isklump (på/i vand, jord etc.), ofte (tydeliggørende) kaldt is·klage, frost·klage [vel videreudvikling < betydning 1, jf. norsk klake; NJy, NVJy; se kort 1]
 |  Tæt afhjemlet |
Klag’ = frossen Skorpe paa Jorden, haardfrossen Is paa Vejen, paa Vognhjulene. Lars.Ordb.116. Der kan fryse klager i mælk. Mors. Frostklage er en større Flade af frossen Jord. Vends. Når man pløjer let frossen jord, går den i klager. Han. paa Roekuler er Jorden frossen i Klager. Vends. et mindre Stykke Is, som man kan tage op med Hænderne, kaldes en isklaag, et større Stykke, der sejler paa Fjorden, kaldes en isflaag (= »isflage) (se dog ndf. efter planke). Thy. \ (hertil, overført:) det svenske sukker var sådan i kla·©èr, dvs. sammenhængende flager. AEsp.Læsø. \ (også) = isflage [NVJy; se kort 2; syn.: is·flage, kave x, skodde x, skosse x]
 | Tæt afhjemlet |
ij¶sèÛ brɧkès i stuèr kla·©èr å komèr i drÒwt = isen brækker i store flager (om foråret) og kommer i drift. Kvolsgaard.F.37. (drengelege:) vi huggede med en økse nogle firkantede klager af isen ¨ lagde den glatte flade mod isfladen, gik så et stykke ind på land og tog ordentlig tilløb og sprang så på, så kunne vi fare et langt stykke ud på isen. Thy. sejl po en klaag (= sejle på en isflage), rende po klaager (= rende på isflager, fx tværs over et gadekær). Mors.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = skorpe af gødning, snavs, blod, jord etc., undertiden (tydeliggørende) kaldt jord·klage [formentlig overført < betydning 2; spredt i Vends og Thy; syn.: kab, klæbber x] Man kan ogsaa (vsa. betydning 2) sige, at Snavs eller størknet Blod sidder i Klagger. Thy. naar det skorter paa renlighed i baasen, saa lægger gødning sig i klager paa laarene (af køerne). Vends. en klage kan være tung Lerjord, som sætter sig paa Fodtøjet. Vends.
4) = sej jordklump [vel ved sammenblanding med kluge; spor. i Thy] I stiv Lerjord kommer Mulden op i Klager, naar man pløjer. Thyholm. tae lirjoue brekke vi osse op i stue klåge = tør lerjord brækker vi også op i store klager (ligesom frossen jord, jf. betydning 2). HillerslevH (Thy). \ (hertil:) klageret adj. = fuld af klumper. Jorden kan være klaggere, naar den f.eks. ikke er bekvem. *Thy.
| Ìklage | Èklage |
| Sidens top | |