kladre·katkladre¡ri

kladre·kølle

subst.

[< Ìkladre 1; NVJy (med et nabosogn i Han), MVJy´N, Him´V, Ommers (±NV), DjursSSamsø og Anholt), MØJy (±SV), spor. i Him´Ø; se kort; syn.: klamre·kølle, klæbre·kølle, kløter·bøsse]

Tæt afhjemlet

= rangle (legetøj for spædbarn). klaÛèkyl· = et legetøj til små børn; køllen er hul og af blik, den er fyldt med en del småsten, der kunne rasle, når den bevæges. $Agger. klarèkÒl· = en rangle af ben, blik el. spanskrørsfletning i form som en kølle, men hovedet er hult, deri småsten, bjælder, undertiden også (forsynet) med en »gnavering. MØJy. A samlt da aasse po Parrikyer aa Skiller; mæn de mot æ Folk ett wedd, fu saa øwwerbegrenn di mæ aa spur, aam a ett sku haa en Kladderkyll = jeg samlede da også (som hyrdedreng) på »paradiskøer og »skiller (som jeg kunne lege med); men det måtte folkene (dvs. husbond og madmor, jf. Ìfolk 4.2.2) ikke vide, for så overbegrinede de mig og spurgte, om jeg ikke (også) skulle have en kladrekølle. AarbMors.1926.94.

kladre·katkladre¡ri
Sidens top