kla¡busser
Ìkla¡dask| kla¡busser | Ìkla¡dask |
subst. _ klaÁda·s $Bov; kla¡då·s VisH. _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2).
[vel sammenblanding af plamage x (i sideformen pladas) og »klat 1; spor. i ØSønJy og på Als]
= klat; plamage; især i forb. spytte kladaser. Nej, han hæ no old’e ku kla sæj, den Fæns, ånt som rych Tobak, knav Skro å spøt Kladase = nej, han har nu aldrig kunnet klare sig, den »fens, andet end (med at) ryge tobak, gnave skrå og spytte kladaser. HAlsinger. (JyTid. 12/4 1953).
| kla¡busser | Ìkla¡dask |
| Sidens top | |