kløve·pind
Çkløver| kløve·pind | Çkløver |
Se også Çkløve (subst.), Çkløve (subst.), Çkløver (subst.)
subst. _ udtale »kort (med noter); (tryksvagt, i betydning 2) klöwè _ genus: (om den enkelte plante, og da især i sms. som fir·kløver:) fem./fk. alm.; også mask. SDjurs, $NSamsø; også neutr. spor. i Østjy´M og ØSønJy; (om afgrøden som sådan:) stof´neutr. el. fk. _ plur.: ´e (K 6.4) el. u.end. (det førstnævnte dominerende i SønJy, sidstnævnte i Østjy´M).
\ Ìogså kliw¶èr $Læsø; Çspor. ældre klæv¶èr Him´V og Ommers´Ø; Èvsa. yngre klæw¶è(r); ¢også (yngre) klew¶èr Mols; £ordet afløser her ældre smære x; vokalens kvalitet synes ikke stabil, idet der foreligger optegnelser med ´øw´, ´Òw´ og ´öw´; fra ældre tid har dog Schade. optegnet *klever; Àdog kløw¶è $Houlbjerg; Îdog spor af ældre klæv¶è ´Ø; {vsa. yngre klöwè/klæwè (K 2.8); }også ældre klæfè ´NØ (egnen mellem Haderslev og Åbenrå).
[< middelnedertysk kle·ver; formerne med ´v´ og ´f´ synes at videreføre denne langvokaliske form, mens formerne med ´w´ er opstået ved diftongering]
1) = rigsmål (om planten, jf. JLange.ODP.II.722, dels den vildtvoksende hvide kløver, dels forædlede sorter) [alm., i NVJy, MVJy´V og ´NØ dog først sent afløsende synonymet smære x] Skulde der saas Kløver i Havren, fik Marken en Tand mere (af »svenskharven), eller ogsaa blev Kløverfrøet tromlet ned. Ussing.Erritsø.32. Vi brugt Joren i syvos Drøvt: Brakmark, Rov, Byg, Haver mæ Grejsfrø, ny Kløver, an os Borer, a så di gammel Borer = vi brugte (dvs. dyrkede) jorden i syvårsdrift (dvs. syvvangs sædskifte): (1) brakmark, (2) rug, (3) havre med (isået) græsfrø, (4) ny(sået) kløver (jf. faste forb. efter planke), (5) andetårsbårer, og så (6´7) de gamle bårer (jf. Çbåre 1). Vends. Di haj gæ·n dje mark endjel¶ i o·t wåµè, å i tåw¶ o dæm· wa Ûèr o·lti hawèr. I Ûèn jæn· ¨ dæ sku le©ès u¶Û te gres, blöw Ûèr så soÛ bå·Ûè gres å klæv¶èr; de gjå·w jo, te så¶n no hawèr wa slæm¶ grön¶ i bon¶èn næ· Ûe blöw hø¶st, å dièfår sku væjrès gåt = de havde (dengang) gerne deres mark inddelt i otte vange, og i to af dem var der altid havre; i den ene (af disse), der (året efter) skulle lægges ud til græs, blev der så sået både græs og kløver; det gjorde jo, at sådan noget havre var slemt grønt i bunden, når det blev høstet, og derfor skulle vejres (dvs. tørres) godt (før hjemkørslen). NPBjerreg.ÅOmmers.17. (i ottevangs sædskifte:) 5. (år) Havre (Andenkærvshavre) med isaaet Kløver og Græs. 6. (år) Kløver (efter »Høslætten kaldet 1. Aars Græs). MØJy (DF.IX.116). di ¡mjaÏkès ¡veñ¶è di komè ¡å¶ æ ¡klæw¶èrè = de (Køerne) »mælkes, dvs. giver mere Mælk, når de kommer på Kløverne (dvs. på Græs i Kløvermark). $Vodder. imens gjorde de særsindede Høvder (som han skulle vogte) sig til Bens og fjomrede af Sted ¨ over i Woll Madsens "Klævver" (= Ole Madsens kløver, dvs. kløvermark), og saa gik den vilde Jagt. ØH.1947.111. (talemåde:) De er int godt å kom i dæn sin Klæwwer = det er ikke godt at komme i hans (egl.: ham ders) Kløver, om hidsig og myndig Person. Mackeprang.Tønder.461. _ (overtro, se også fir·kløver, fem·kløver:) Man troer at Taskenspillere og Liniedandsere forstaae den Kunst at virre Synet (jf. Ìhverve 3); hvilket de dog ikke kunne gjøre ved dem, som have et fiirbladet Klever (i neutr.´form fra ældre rigsmål) hos sig. Schade.159. \ faste forb.: vild kløver = bugtet kløver, jf. JLange.ODP.II.729 [spor. afhjemlet] vi¬¶ klöw¶è er en Art Rødkløver, der tidligere regnedes for særlig haardfør og klimavant. Den fandtes vildtvoksende paa Grøftekanter og i Mergelgrave, og der var enkelte Mænd, der her fik Frø og siden dyrkede den i Marken. MØJy. _ de ny kløver = første års græs (i sædskifte) med isået kløver [spredt i Midtjy og Sydjy´N, spor. i øvrige Østjy og i SønJy´Ø; syn.: ny·kløver x, ny·land x, nylling x, Çbåre 1 (forb. ny bårer)] Di ny Kløver som vi kalds dem, di mat ju ens jan grejses op, men skul sto a slos te Borhø, derætter bløv de så brugt te Grejsning å Besætningen = de ny kløver, som vi kaldte dem, de måtte jo ikke (ret) gerne græsses op (af gårdens dyr), men skulle stå og (siden) slås til »bårehø; derefter (dvs. de følgende to år) blev de så brugt til græsning af besætningen. Vends. \ (hertil:) kløver·slæt (=´høst), kløver·stak (= høstak med meget kløver i) (spor. afhjemlet]
Forrige betydning - Næste betydning
2) om "farve", "kulør" i kortspil (muligvis med kløveren som symbol for bondestanden, jf. ODS.VIII.275 (artiklen Hjerter) [spredt i Sønderjy´S; syn.: Ìklør] klöwè de va ¡bæ·st kuªlø·è = Klør, det var bedste Kulør (i Skervindsel) (jf. scher¡wenzel x). Sundeved. \ (hertil:) ®kløver ¡es/¡konge/¡dame (etc.).
3) (overført, spøgende:) kløver´¡fem = fingre, hånd [syn.: klør´¡fem] Ákiñè do ªdæñ ¡jæ? ªde æ klöwè ¡fæm! = kender du den hér?; det er min knytnæve (holdt truende frem). *$Rise.
| kløve·pind | Çkløver |
| Sidens top | |
}){kind=link}