Ìklør

Èklør

Se også Ìklør (subst.), Èklør (subst.)

Çklør

subst. _ (´r K 4.9; længde´ og stødforhold K 1.1:) klø¿r/klø¿ø/klø·è alm.; kle¿r $Tved, $NSamsø. _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; også neutr. Ommers ( KSkytte.). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; også u.end. spor. i Him og SØJy.

[vist overført < Ìklør (forb. ®klør ¡knægt), jf. ODS.X.761f.; Nørrejy, spredt i yngre kilder fra Sønderjy´N; syn.: bæls 1, knægt 1.1, knøs x, koltring x, pog x]

= fyr, knægt; oftest om halvstor dreng, men også (kærligt) om mindre dreng, og (såvel imponeret som afstandtagende) om voksen mand. èn klø¿r = en Knægt, Dreng; jovialt i omtale, striks i tiltale. SVJy. de fleste af drengene fra 10 år og opefter havde plads som hyrdedrenge om sommeren hos egnens gårdmænd. Sådan nogle "kløer" skulle skam gøre gavn for føden. Hannæs.248. Klør = rosende Betegnelse for en Dreng i konfirmationsalderen: èn vilèlè klø¿r = (en) dygtig Dreng (jf. vildelig x). $Vorning. æ ¡hå¿ jo èn betè ¡klø¿r ¡te¶ å ¡hjÉl·p mæ, (han er) ¡sÉjs ¡o¿r = jeg har jo en lille knægt til at hjælpe mig; han er 6 år. $Torsted. Jens wa fræ Dræng aw¶ en sæ·re Klø¶r, o Fålk ku et ræjn u¶r, hwa han sku blyw te = Jens var fra dreng en sær(e) klør, og folk kunne ikke regne ud, hvad han skulle blive til. HPHansen.JP.22. haj er i kløø¶r te å brug hylli = han er en klør (dvs. en knag, dygtig) til at bruge (en) le. AEsp.VO. klø¿r = ukendt, mistænkelig mandsperson. dæ ¡gik èn ¡klø¿r hær å sòl ¡limèr Ûèn ªnajèn ªdå¿ (= der gik en fyr her og solgte koste forleden dag). $Torsted. \ (hertil:) klør·fas = rask dreng [< faks] *AEsp.VO.V. _ klør¡fimsi = d.s. [jf. fims 2; kun hos Aakj.] _ klør¡fut = d.s. [kun hos VilbMøll.] _ klør¡hyt = d.s. *AEsp.VO.

Ìklør	Èklør
Sidens top