klø·pulver
Ìklør| klø·pulver | Ìklør |
subst. _ afvigende udtale: *klòppel Hagerup.Angel.133.
1) = pæl, som løsgående kreaturer kan gnide sig op ad [alm. (dog kun spredt i dele af Østjy); syn.: gnide·pæl, klø·pog 1, klø·pind 1, skave·pæl x] ¡Rondt om ¨ e ¡Klø¶¡pæ¶l ær ¡oldt e ¡Græjs slet ¡a¶ a è ¡Trår = Rundt om ¨ Kløpælen er græsset slidt bort af Tråddet (af, at Kreaturerne har trådt så meget omkring den). HostrupD.II.4.156.
2) (spøgende:) om bærende stolpe, sule (i ældre huse) [spor. afhjemlet; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: klø·pog 2, klø·pind 2] Ude i Vesteregnen er de altid fnate (= har de altid »fnat), og i hvert Hus har de midt i Stuen en Pæl, som de kalder æ Klø¶pɶl, og naar der kommer fremmede, siger de ¨: "Væsgue å kom hæn tè æ Klø¶pɶl" (= værsågod at komme hen til kløpælen!). MØJy.
| klø·pulver | Ìklør |
| Sidens top | |