kløft·hale
kløfting| kløft·hale | kløfting |
adj. _ kløftè, klÒfti Vends; kløftè $Agger; *kløfti(g) spor. i Nord- og Midtjy; *kløvtig, *kløvte spor. i MVJy og Sydjy; *kliftig, *kleftig spor. i Sall.
[< middelnedertysk klüftig (sideform til klychtich = snu, jf. rigsmål kløgtig); jf. svensk, norsk klyftig (= klog, begavet); spor. i Nørrejy]
= klog, begavet. Haj ær intj så mø¶j klöfti (= han er ikke så meget kløftig, dvs.) smaat begavet. Vends. Han er en kløvti dreng, der sejr en gur huur po ham = han er en kløftig dreng, der sidder et godt hoved på ham. Sall.
| kløft·hale | kløfting |
| Sidens top | |