Çkløftkløft·hale

kløftet

adj. _ med sideformen kløfteret (spor. i Vends og Sall). _ kløwtè/kløwtèÛ/kløwtèt (K 6.1) alm.; også klowtèt, klåwtèt MØJy, Bjerre; også klewtèt Bjerre.

[spor. i Østjy, Fjends og Sall]

= rigsm. (om tvedelt gren, træstamme). èn ¡kløwtèÛ ¡græ¿n (= gren), èn twe·© (»tvege) til at vende korn med under tærskning. Him. ¡mæ¶ èn ¡kÏøwtèt ¡kwest (med en kløftet pilekvist kunne man) vise vand (dvs. se om der var vand i undergrunden). MØJy.

Çkløftkløft·hale
Sidens top