kløet
Çkløft| kløet | Çkløft |
Se også Çkløft (subst.)
subst. _ kløwt/klÒwt/klöwt (K 2.8) alm.; klewt/klæwt (K 2.8) SDjurs, SØJy, sideform i hovedparten af Sønderjy; klåwt $Tved; klowt, klåwt MØJy´SØ, Bjerre og LBælt; klæwt, klewt $Tved, NSamsø, SØJy±S, ØSønJy. _ genus: fk. alm.; fem. Vends, Læsø; også neutr. spor. i Han, MØJy og SønJy. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; klæw§t $Jelling; klöw·t $Agerskov.
[formerne med ´ow´, ´åw´ muligvis påvirket af Çklov]
1) = rigsm. (om fordybning i landskab, klit etc.). [spor. afhjemlet] jo¿rèt æ skrejèn sam¶èl ¡så¿n te dæ bløw et klåwt = jorden er skredet sammen, sådan at der blev en kløft. $Hundslund.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = revne, sprække, rids, skår, fordybning [Nørrejy, spor. i ØSønJy] dæ ¡ær¶ èn ¡klÒwt i hans ¡hå·© = der er en fordybning i hans hage. $Torsted. Har man skaaret en Finger, kan man sige, at man fik en grim Kløvt. Thy. dær ær æn kløwt i dæ hæ¿ tolær§kin = der er et skår i den her tallerken. $Agger. dæn si· åw ham¶èrèn èn slå¿è mæ æ ba·nèn, dæn nå·èn si· æ pæn¶èn, ¡såmªti·è æ ¡di·è et klåwt, dæ æ gu¿ å ta se¿m mæ = den side af hammeren, man slår med, er banen (jf. Ìbane 4), den anden side er pennen (jf. pen x), sommetider er der en kløft, der er god at tage søm med (dvs. anvende som en knibtang). $Hundslund.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = tvedelt træstamme, vinklen mellem stamme og gren; revne, sprække i træ, sten etc., hvor det er let at kløve [spor. afhjemlet] æ kat so¿ å§p i en kløwt i æ træ¿ = katten sad oppe i en kløft i træet. $Vroue. en gren mæ èn ¡klåwt ªi¿ de war èn ¡twe·© = en gren med en kløft i, det var en »tvege. $Bjerre. ræn i kløwte = ren i Kløftet, bruges om Træ, der er let at kløve; udtrykket bruges ogsaa om Kampesten, der er lette at kløve. ØHanH. Kløvt = Træstykket med Kløften i den ene Ende, tjenlig til forsk. Ting, f. Eks. til en Tjaalsyl¶ (dvs. kilde·sule). Lars.Ordb.122. træ er vringle (besværligt at kløve), når der enne kløvt er i et (= når der ingen kløft er i det). SønJy. de·r go·j Klöwt i e (= der er god kløft i det), dvs. det er let at kløve. Sundeved. èn klöwt _ brugt om den Kløft, der er i Pælen, hvor Vippen til Vippebrønden hviler. $Bov.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = stykke kløvet træ, brændestykke [spor. i SVJy og SønJy] et stykke træ, som er kløvet engang igennem, er æn klöwt. $Darum. æ ¡klöwt de w¶o jo ¡dy·rèr som æ ¡knøbèÏ = Kløft (dvs. kløvet Træ _ Favnetræet) det var jo dyrere end »Knippel. $Vodder.
Forrige betydning - Næste betydning
5) stå i kløft = stå over kors (om vingerne på vejrmølle) [spor. i Hards, SØJy og ØSønJy] Naar man ¨ saa Vingerne paa Vejrmøllen ¨ staa "i Kløwt" eller "over Krys" som et oprejst latinsk X, betød det, at Mølleren af en eller anden Grund ikke kunde male. Feilb.BL.188. blev mølleren syg eller skete der skade på materiellet, stilledes vingerne "i kløwt". SØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = todelt forbindelsesled mellem »hammelstok og plov, harve etc. [spor. i Vends, på Mors, desuden en kilde i Ommers] fra »Bosstykket gik to Stykker Træ bagud, de ¨ laa oven paa hinanden, de gik over broen (jf Ìbro 6) ¨ og i Enden af dem var lavet et Hul, hvori Langvognen gik ind. Det Punkt, hvorom Vognen drejer, laa altsaa noget længere tilbage, end Tilfældet er nu. Disse to Stykker Træ kaldte man en kløwt. Vends. Da man kørte med heste, brugte man kløwter. Det var to jernkroge, der kunne drejes rundt i hinanden, men ikke skilles ad. Den største satte man om hammelstokken, den mindste hægtede man på markredskabet. Mors. æ Kløvter holder æ Hamler fast paa æ Vuvnstaang eller po æ Plov eller Harre = kløfterne holder hamlerne fast på vognstangen eller på ploven eller harven. Mors.
7) (overført) = uenighed [spredt i Hards´S, spor. i Fjends] æ kløwt i¡mæl· dæm blöw sta·r å sta·r = uenigheden imellem dem blev større og større. $Vroue.
| kløet | Çkløft |
| Sidens top | |