klævre·kølle
klævre·pind| klævre·kølle | klævre·pind |
subst.
1) = legetøjs´vejrmølle [< klævre 1; spor. i SVJy] klævèrmøl· (=) lille vejrmølle, indrettet således, at den frembringer en klaprende lyd, når den (dvs. dens vinger) snurrer rundt. $Darum. en "Klæbbremølle" ¨ havde et Styr, drejede sig efter Vejret (dvs. vinden). Feilb.BL.II.85f.
2) (overført) = meget snakkende persons mund [jf. klævre 2] Hør, hvor e Klæffermøll’ gæer aa hind’ = hør, hvor klævremøllen går på hende (dvs. hør, hvor hun snakker meget). *Als.
| klævre·kølle | klævre·pind |
| Sidens top | |