subst.
[< klævre 2, Ìfitte 1; skældsord; syn.: klæp·fitte]
= meget snakkende el. larmende kvinde. *Vends (F.II.197). *DSt.1905.29+32+35).
klævre·ast
klævre·fløjteklævre·astklævre·fløjteklævre·astklævre·fløjte