klæp·vorn
klæp·åre| klæp·vorn | klæp·åre |
subst.
[< Ìklæp 4; spor. i Nord- og Midtjy]
= ål med stort bredt hoved, jf. klæp·hoved. Klepaal, Angvilla decumana, Er af Skick (= skikkelse) som andre Aal mens større og magrere, haver et stort Hoved. Moldrup.1744. Klæp´Ool, Klæpaal, en Aaleart i Limfjorden, som især er kjendelig fra den almindelige Aal ved sit store afstumpede og fladtrykte Hoved. Den forvexles ofte med en anden Aal, kaldet »Bredpande. Schade.Mors.91.
| klæp·vorn | klæp·åre |
| Sidens top | |