klæg·streg
klæg·vej| klæg·streg | klæg·vej |
subst.
[< Ìklæg; spor. i Thy, Hards´NV og SVJy´S]
= tørv skåret af græsbevokset klægjord. De lange sandblandede Klægtørv ¨ (i) »Husmønningen (dvs. tagryggen) ¨ staar næsten paa Højkant. Hver Tørv er skaaret pinlig nøjagtigt. Fanø (Frifelt&Kragelund.HS.81). Det bedste til Sider i Brønden var Klægtørv fra Marskengene; det var stærke Tørv, der hverken gav Farve eller Smag til Vandet (i modsætning til hedetørv og engtørv). Fanø (Festskr.HPHansen.98). \ (hertil muligvis:) kle·tørv. (ud over) »"brandtørv" (mv.) ¨ haves her "kletørv" og »"møntørv". *Skagen (Hove.Tørv.55). _ klie·tørv. (vi) grove kliie torve¨ i kieret ¨ med vore bæster og tog ¨ hiem = gravede klietørv i kæret med vore heste og bragte (dem) hjem (jf. bæst 1). *Ommers (CAnd.D.32+109).
| klæg·streg | klæg·vej |
| Sidens top | |