![]() | ![]() |
subst.
[< Ìklæg; SVJy´SV, desuden Holmsland og TønderH´V; se kort]
![]() | ![]() |
= mursten af klæg. I Landsbyer, hvor der var Marskland (Klægjord), benyttedes Klægen til Sten (dvs. mursten) ¨ Klægsten. SkastH (Kragelund.GVF.9; kilde fra 1762). Ligesom ved Stuehusene var Udhusenes Ydermure og Indervægge ¨ opførte af soltørrede Klægsten, dog var til Staldbygningerne som oftest brugt Teglsten, da de løse Klægstensmure let lod sig ødelægge af Kreaturerne. PPedersen.KF.36. Man regnede to Tørv til hver Sten, naar man brændte Lersten (i landsbyens teglovn); Klægsten tog maaske noget mindre. Feilb.BL.I.25. (fra teglværker:) Endnu ved Slutningen af (1800´t.) fandtes i Tarp og Kelst (ved Ho bugt) nogen Teglværksdrift, hvortil man benyttede Marskler eller det saakaldte Klæg. Kun ved at iblande en stor Mængde Sand lod disse Klægsten sig lufttørre uden at revne. RibeAmt.1911´14.59. der blev udskibet klægsten ¨ fra teglværker i Kjelst (på trods af) ebbe og flod to gange i døgnet og ringe dybde. RibeAmt.1983.446. Klægstenen bliver i brændingen mørkerød. Som jeg husker den, svinder den lidt mere i brændingen (end) almindelige lersten ¨ (den) havde en hård "klinkeagtig" overflade. Hundebøll.Darum.6. Ved Koldby (i HjerpstedSg) kom skibe og hentede de stærke klægsten fra teglværket. TønderH (SJyMSkr.1968.2).
![]() | ![]() |
Sidens top |