klæg·mødding
klæg·rand| klæg·mødding | klæg·rand |
subst. _ eller (i to ord) klæg(t) møg (Røst.1808). _ 1.sms.led: kle·©´ $Hurup; *kleg´ Him. _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: ´mo©, ´mò© etc., desuden rigsmålsformen *´møg.
[< klæg x; spor. i Vends, Him´N og Vestjy; syn.: kle·møg, stald·møg x]
= ublandet kreaturgødning, (stedvis også) hestegødning. klægmog = Gødning uden »Strøelse (dvs. uden halm el. lign.). SVJy. kle·©mò© = ublandet Gødning af Hornkvæg modsat blæñ¶ mò©¶ (= blandet møg, jf. bland·møg) hvori der er blandet Jord. $Hurup. (bonden i Thy nøjes ikke) med den Gjødning Kreaturene give, som kaldes Klægmøg, men han sørger for dens Forøgelse ved Jord, Mergel eller Kalk. Begtr.Jyll.III.169. (markgødning fås af) Klægmøg ved Blanding med adskillige dertil tjenlige Ting, som: Græstørv, Jordtuer (etc.). Schade.Mors.279.
| klæg·mødding | klæg·rand |
| Sidens top | |