klæg·hæl

klæg·kage

klæg·jord

subst.

[1638: klegiord (Præsteindb.I.252); < Ìklæg; spor. i SVJy´S]

= jord med indhold af klæg; marskjord. æ Klegjoer æ fjette o wued ¨ (i) æ Mæsk = klægjorden er fedtet og våd i marsken. Vestkysten. 10/7 1940.

klæg·hæl	klæg·kage
Sidens top