klæg·hestklæg·hæl

klæg·hul

subst.

[< Ìklæg; spor. i Vends, Hards´S og SVJy´S]

= fordybning, hul ned til klæg i mark mv. (marken) var meget slem af Kviksand og Klæghuller samt Vandpytter. Klitgaard.VV.99. kle©·hwål = et sted, hvor der er gravet klæg. $Darum.

klæg·hestklæg·hæl
Sidens top